Torben Wiese - Bryd vanen
BRYD VANEN og nå dine mål blev udgivet i december 2005 på Jyllandspostens Forlag. Her et uddrag fra beskrivelsen af bogen:
Hjernen elsker vaner – den finder tryghed i det velkendte og den slipper for at tænke.
Når vi har vaner, behøver hjernen ikke at bruge kapaciteten på at regne noget ud eller finde nye løsninger – hver gang hjernen har en vane sparer den energi og det samme gør vi.
Derfor elsker vi også vaner og har hver især tusindvis af vaner, vanemønstre, ritualer, rutiner og instinktive reaktioner der træder i kraft når vi er ligeglade, under pres eller når vi bare ikke tænker os om – ofte når vi gør som vi plejer.
Men tingene kan også blive for nemme – selv for en hjerne – og det vi normalt gør – kan forhindre os i nye oplevelser og indsigter.
Der er penge i vanetænkning
Vaner udgør op mod halvdelen af årsagen til at vi ikke når vores mål. Alt for ofte bevarer den enkelte medarbejder, afdeling og hele virksomheder de samme vaner som er dyrket og rodfæstet igennem mange år. Igennem systematisk og målrettet arbejde med vaneadfærd kan virksomheder frigøre kræfterne i det eksisterende medarbejderpotentiale.
Der er lykke i vanetænkning
Modsat erhvervslivet stilles der i privatlivet ikke lige så synlige mål for hvad vi skal nå og hvilke indsatser der skal gøres, for at ”alle er tilfredse.” Vi glider umærkeligt ind i et mønster hvor vi trænger til at slappe oven på alle firmaets daglige mål, og glemmer for ofte vores egne, parrets og familiens mål. Herved tager den ene dag den anden og vanemønstre som vi ikke længere kan se er måske på vej til at begrænse os i at være lykkelige.
Udfordringen ved en vane er netop at den er ubevidst – noget vi ikke længere søger at udvikle eller ændre og ofte opdager vi, at det vi gjorde, ikke var det rigtige eller bedste eller godt nok, og – endnu en gang – må vi sige til os selv: ”hvor er det typisk mig” fordi vi - bagefter - kan genkende et mønster der gentager sig igen og igen
Vaner og forandringer er ikke noget nyt, men det er nyt at vi er nødt til at tage dem alvorligt. Den græske filosof Heraklitos udtalte for 2.500 år siden: ”Det eneste konstante er forandringen”. Det er mere sandt end nogensinde før, og valget står mellem at nå sine mål, på grund af forandringer eller på trods af forandringer?
Når alt omkring dig forandrer sig konstant, findes nøglen til at nå dine mål derfor i at kunne være bevidst om sine mål og navigere godt i livet. Afvikling af de begrænsende vaner og udvikling af de værdifulde vaner er fundamentale forudsætninger for at du kan agere frit, smidigt og hurtigt.
Bryd vanen og nå dine mål hjælper dig til at se dig selv som hovedansvarlig for det du opnår i dit liv. Du vil med nye øjne ”se dig selv udefra”, vurdere dig selv og blive inspireret til at sætte – og opnå - nye mål.
Du vil blive motiveret til at se det positive i forandringer – og selv blive drivkraften i de forandringer og måske forvandlinger du beslutter for dit liv.
Du lærer at genkende vaner og gruppere dem som værdifulde eller begrænsende for dig og det du vil. Du lærer at identificere og vurdere dine omgivelsers vanereaktioner og agere eller reagere mere hensigtsmæssigt i forhold til dem.
Bryd vanen og nå dine mål indeholder værktøjer og øvelser der gør dig i stand til at sætte mål og lægge en plan der holder – og opnå mere end du plejer













