Trivsel og arbejdsglæde
”Trivsel er, når du ikke kan få øje på en idiot i miles omkreds”
Fokus skaber retning
”Verden er som den er… virkeligheden er som du oplever den !!!”
Det vi fokuserer på, er det vi forstørrer i vores bevidsthed. Dermed skaber vi en retning og en bevægelse frem imod vores fokus. Hvis din tilgang til livet, eller en given opgave er at; ”det er svært” - så vil du med sikkerhed finde beviser der kan understøtte denne opfattelse! Derfor er dit fokus i dagligdagen og arbejdslivet af stor betydning …
Når vi fokuserer på positive mål og værdier, vil vi blive bedre til at opleve det vi er gode til, det der motiverer og giver arbejdsglæde, energi, og trivsel.
Jeg taler om aktive tilvalg, og fokus på det du vil - frem for det du vil væk fra !
Grib hinanden i at gøre tingene rigtigt
Vi er så dygtige i den vestlige verden, til at lede efter, finde, og holde møder om problemer, men hvis fokus forstørrer, så var det måske på tide at vi startede modsat.? Så grib hinanden i at gøre tingene rigtigt. Via vores indstilling har vi selv enorm indflydelse på egen og andres trivsel.
Foredraget sætter fokus på dine muligheder for aktive valg, der skaber en anerkendende tilgang og en positiv forstærkning. Det skaber trivsel, motivation og arbejdsglæde!
Den højeste form for hukommelse er at glemme… Hvis vi gør, som vi altid har gjort, kan vi være sikre på at få det samme resultat som vi har fået hidtil. Ønsker vi andre resultater, må vi ændre handlinger. Vi må ændre vaner og dermed kultur. Hermed ikke sagt, at vi skal ændre tingene 180 grader. Meget ofte er 1 grad det mest effektfulde.
Den positive tilgang kan blive en vane, som ikke kræver specielt meget omtanke at udføre, men blot falder helt naturligt.
Formål
Formålet med foredraget, er at inspirere alle deltagere, ved at skabe en større bevidsthed om, hvad der giver værdi og energi i hverdagen, samt hvordan vi via aktive tilvalg og fokus, kan bruge vores egne og hinandens ressourcer bedst.
Få en stærk oplevelse med humor og engagement, hvor I bliver efterladt med hænderne over hovedet.
”Problemer har jeg haft nok af – det er bare de færreste af dem der blev til noget”, Mark Twain













