Ledelse på tværs
Visionen: Vi skal arbejde mere på tværs. Viden skal i spil. Samarbejde er godt og meget samarbejde er meget godt!
Arbejdsgrupper, udvalg, ad hoc grupper, projekter, styregrupper er begreber der bruges mere og mere flittigt. Når organisationen begynder at nedbryde de gamle hierarkier, og i stigende grad erstatte det med midlertidige organisationsformer, dur de gamle lærebøger ikke længere. I den moderne ”spagettiorganisation”, skal den enkelte leder ikke bare lede ned, men også til siden og op. Og du skal vide hvornår dit gode lederskab skal pakkes væk og erstattes af det gode følgeskab.
Foredraget henvender sig til ledere og kan også leveres som en workshop, hvor der stilles skarpt på, hvordan vi bedre kan lære at mestre de nye ledelsesroller.













