Social kompetence
Om relationer, og hvordan man skaber dem
Gode relationer har for vores forfædre udgjort forskellen mellem liv og død. De stræbte ikke efter relationer og fællesskab for hyggens skyld. De gjorde det for at sikre sammenhold, loyalitet og engagement.
På denne måde udviklede menneskeheden en overlegen evne til at leve og arbejde sammen, som lige siden har været grundlaget for vores succes som art.
Vi ved i dag at mennesket, fra naturens side, er designet til at være sociale. Vores hjerne er ganske enkel indrettet til at forbinde sig med andre. Vores lyst til kontakt og samvær er medfødt.
Når vi forbinder os med andre, på en positiv måde, belønnes vi med en række signalstoffer og hormoner, som får os til at trives. Vores stress og uro formindskes, vores immunforsvar styrkes, vores optimisme øges og vores lyst til produktivitet og engagement går op.
Omvendt får vi det skidt, bliver stressede, deprimerede, eller i værste fald syge, hvis vi mangler forbindelse med andre - eller hvis vi oplever os tvungne til at være i en relation, der opleves som dårlig eller farlig.
Videnskaben har påvist, at gode relationer er den absolut vigtigste faktor for et sundt helbred, en god livskvalitet - og dermed et langt liv. Det er en vigtigere faktor end rygning og overvægt.
Social kompetence er summen af vores medfødte og tillærte evne til at træffe gode og kloge valg i vores omgang med mænd og kvinder.
Social kompetence er ikke kun et spørgsmål om at kunne begå sig med andre, det er et grundelement for et godt helbred, og for et produktivt og meningsfuldt liv.
Så når vi nu ved at gode relationer er så vigtige, hvor gode er vi så til at danne dem? Til at pleje dem? Til at styrke dem?
Hvordan udvikler man sin sociale kompetence?
Foredraget omhandler:
- Hvorfor er relationer så vigtige for mennesker?
- Hvilke evner fødes vi med? Hvordan er vores hjerne, krop og biokemi indrettet i forhold til at forbinde sig med andre?
- Hvordan udvikles og udspiller vores sociale evner sig?
- Hvilke konsekvenser har dårlig relationer for vores helbred, vores produktivitet, vores kreativitet og vores livsglæde? Hvilke konsekvenser har gode relationer?
- Hvad svækker vores evne til at relatere? Hvad styrker den?
- Hvad karakterisere en god relation? Hvad karakterisere en dårlig relation?
- 7 gode råd der vil styrke din evne til at danne og udvikle gode relationer.













