Positivitet og livsglæde

Positivitet og livsglæde – få et bedre arbejdsklima ved hjælp af humor

Humor og nysgerrighed giver livsglæde og viser os som ærlige mennesker i samspillet med andre. Når vi bevarer sindet åbent og holder fast i evnen til at glædes over både store og små ting i hverdagen, udstråler vi en positivitet, der ikke kan undgå at smitte af på hele vores liv – både på det private liv og arbejdslivet. Udfordringerne på vores vej er med til at vise nye veje og lukke op for spændende muligheder, når vi møder verden og andre mennesker åbent og fordomsfrit.

Det er en gammel sandhed, at ”du får, hvad du giver”, og i samspillet med andre mennesker vokser livsglæden for alvor, når man finder modet til at møde verden med positivitet, humor og åbenhed.

Bubber er om nogen i dette land kendt for sin enestående evne til at turde være nysgerrig, gå nye veje og overskride sine grænser. I dette foredrag fortæller han, hvad der giver ham modet til at turde vælge udfordringerne, og hvordan vi alle kan arbejde bevidst på at holde fast i barnets positivitet og livsglæde.