Caroline Søeborg Ahlefeldt
”Den bedste måde at forudsige fremtiden er ved selv at skabe den”.
Innovation, iværksætteri, kreativitet, ledelse, motivation og stress er temaer som går igen i Caroline Søeborg Ahlefeldts foredrag.
Caroline er entreprenør, direktør ildsjæl og mor. Hun modtog i 2002 Alt for Damernes Kvindepris med den begrundelse at ”hun er en fantastisk rollemodel, en usædvanlig kvinde med mod til at skabe – virksomheder, arbejdspladser, ånd, energi – og med mod til at vove sig selv”.
Caroline stiftede i 1992 MouseHouse, Danmarks første internetbureau, og året efter den digitale designuddannelse Space Invaders. I 1999 solgte hun og medarbejderne MouseHouse til Jan Carlzon's svenske Cell Network - og blev dermed en del af en koncern på over 2000 medarbejdere i 14 lande.
Caroline er uddannet bachelor i Informationsvidenskab og har en MBA fra Handelshøjskolen. Hun er et kendt ansigt fra medierne, hvor hun ofte kommenterer på spørgsmål om kvinder og ledelse, entrepreneurship og innovation, IT-udviklingen og kreativ organisationsudvikling.
Caroline er en dynamisk, morsom og engageret foredragsholder – som udover nedenstående foredrag også gerne efterkommer ønsker om andre emner.

Foredrag:
Iværksætteri og entrepreneurship
Kvinder, karriere, ledelse og magt – Hvorfor er der så få kvinder i toppen af dansk erhvervsliv?
Motivation og stress













