Har du is i maven?
I perioder med store forandringer opleves der et øget behov for at sætte fokus på usikkerhed, præstationsangst og stress. Når menneskers livsomstændigheder er i bevægelse er vi tvunget til at handle ud over vanerne og de vante mønstre. Hvordan øger mennesker deres smidighed og fleksibilitet i en forandring og hvordan holder man kontakten til sine indre værdier og dermed evnen til at stå ved sig selv?
Dette er et filosofisk og underholdende foredrag om at håndtere forandringer på det følelsesmæssige plan. På sin helt egen underfundige facon sætter levefilosoffen Carsten Graff fokus på hvad der skal til for at bruge sig selv rigtigt og for at kunne fastholde sit nærvær og sin energi.













