Præstationsangst

Hvorfor bliver man nervøs når man skal til eksamen, til en jobsamtale eller henvende sig til et menneske man ikke kender?

Menneskers evne til at kunne præstere når de sættes under pres er meget forskellig. Nogle vågner op og bliver dygtigere – andre mister fokus og går i baglås.

Ved dette foredrag tager levefilosoffen, Carsten Graff, publikum med på en både underholdende og tankevækkende rejse ind i præstationsangstens univers. Foredraget handler om at øge sit selvværd ved at konfrontere sig selv og stå ved sin usikkerhed. I et par timer deler Graff ud af sine erfaringer fra et liv hvor han på helt usædvanlige måder har eksperimenteret for at øge sin selvindsigt. ”Præstationsangst” er ofte blevet benyttet som en indgang til eksamensforberedelse på gymnasier, handelsskoler og på universitetet, men også som et virksomhedsarrangement.