Spis dig smuk(kere)
Den mad du spiser har kæmpe betydning for dit udseende – både din hud, krop og generelle udstråling. Dette foredrag giver dig redskaberne til at spise dig smukkere.
Det er vigtigt at pleje huden og dyre ansigtscremer er et oplagt valg. Og med god grund, men der er mere du kan gøre. Hvis du læser bag på, så vil du opdage at mange af de aktive ingredienser stammer fra helt almindelige fødevarer. Og det er fordi, at maden du spiser også har kæmpe betydning for hvordan din hud ser ud. Det er ikke bare en skrøne at skønhed kommer indefra.
Det er næppe en overraskelse at maden også har betydning for din figur. Men hvordan får du egentlig styr på madvanerne uden at skulle leve i askese eller med dårlig samvittighed? Foredraget giver dig opskriften på en sund og slankende kost, der er baseret på reel viden og bliver aldrig et uopnåeligt ideal. Det ikke en revolution af dine madvaner. Det hele behøver nemlig ikke ske i dag, men med små realistiske og holdbare skridt, kan du langsomt få flere sunde råvarer hver dag – det slanker og føles fantastisk!
Jeg har samlet de seneste års seriøse forskning, i overskuelige råd, der effektivt sætter en kæp i hjulet for naturens ubarmhjertige gang. Prøv og jeg lover dig en krop der stritter af sundhed!













