Connie Svendsen
Connie Svendsen startede sin første forretning som 19 årig og åbnede et par år senere endnu én i Stockholm.
Connie har arbejdet som guide og airguide i Spies-koncernen og igennem de sidste 25 år også været tilknyttet Dyrehavsbakken.
Desuden har hun rejst Europa rundt med en tryllekunstner, været kæreste med en tidligere vinder af det Internationale Europæiske Melodi Grand Prix, født Danmarks næststørste baby, svømmet med delfiner og dykket med hajer, og som konferencier tabt sine stifttænder uden at tabe fatningen.
Hun har undervist i flybranchen igennem 7 år og brænder for god service. Hun har en ukuelig positivitet, en stor åbenhed, og har altid haft humoren med i bagagen som sit hemmelige våben.
Connie Svendsen er noget så sjældent som stewardesse og foredragsholder. Hun har en smittende positiv tilgang til livet, og har en fantastisk evne til at dele ud af sine erfaringer og gode råd, så de kan anvendes både privat og på arbejdspladsen.
Flere tusinde tilhørere har allerede oplevet Connie som foredragsholder. Hendes fortællermåde har gjort at deltagerne begejstres ved hendes historier, idet hun tør fortælle hvad andre tænker.
Hendes motto er:
”Hvis alle turde give 'Det Lille Ekstra' ville verden være positivt forandret”.
Folketinget, Anne Birgitte Lindholm
"Du fik vendt os rundt, og vi tog hjem med fornyet energi og smil på læben. Du samlede os lige inden afgang med en livgivende fællesoplevelse, som gav anledning til en god snak under frokosten og i bussen.
Og at arbejdsglæden – og livsglæden - er noget, man selv kan vælge, det er en rigtig god pointe, som jeg kan arbejde videre med i organisationen fremover.
Du har en udpræget empati, som gør, at du opfanger lytternes signaler og spiller videre på de ”dumme bemærkninger fra salen” på en overraskende og positiv måde.
Du er top-professionel. Ganske enkelt."
Ring på telefon 70275097 for yderligere oplysninger samt priser.














