Jesper Kasi Nielsen - Pandora / AG København.
Iværksætter, stifter AG København & Kasi Group, foredragsholder
Succesfuld iværksætter og erhvervsleder:
Jesper Nielsen opbyggede fra 2005 over en kort årrække smykkevirksomheden KasiGroup, som siden er slået sammen med C20-virksomheden Pandora i selskabet Pandora CWE. Jesper Nielsen er i offentligheden nok mest kendt for sit store engagement i Brøndby IF (som sponsor) og i håndboldklubberne Rhein Neckar-Löwen og AG København (som ejer).
Pandora
Smykkeeventyret begyndte i Tyskland hvor Jesper Nielsen fra 2003 kørte landevejene tynde for at sælge smykker. I 2005 indgik Jesper Nielsen en eksklusiv forhandlerkontrakt med Pandora for salg af smykker på det tyske marked. Dette blev starten på en eksplosiv vækst i Familien Nielsens selskab, KasiGroup, der i dag er slået sammen med Pandora i Pandora CWE, hvor Jesper Nielsen er bestyrelsesformand. www.pandora.net
AG København
Familien Nielsen har altid været engageret i håndbold og alle har spillet i den lokale klub Glostrup Håndbold. I 2005 besluttede familien Nielsen at gå ind i AG Håndbold, og familien satte sig det mål, at skabe et ligahold. Fem år, fem oprykninger og mere end 100 sejre senere blev status som ligaklub en realitet i 2010. I december 2010 vandt klubben, der i mellemtiden var blevet til AG København, klubbens første titel. I januar 2010 offentliggjorde AG København klubbens nye mål: En årlig omsætning på 100 millioner inden 2014 og slet og ret at være verdens bedste håndboldhold. www.agkbh.dk
Rhein-Neckar Löwen
Bundesligaklubben Rhein-Neckar Löwen er et af verdens største håndboldbrands og et af de bedste hold i verden. Her er Jesper Nielsen præsident og hovedsponsor, og han er involveret i alle led i klubben.
Brøndby IF
Da KasiGroup og Brøndby IF under brask og bram i oktober 2007 annoncerede indgåelsen af ”historiens største hovedsponsoraftale”, undrede folk sig over at et selskab uden et dansk marked valgte at indgå en sponsoraftale med en dansk klub. Årsagerne var flere, men én ting er sikker: Uden familien Nielsens dybe rødder på Vestegnen og kærlighed til fodbolden ville dette sponsorat aldrig have set dagens lys. Fire år og en lang rutchebanetur senere er rødderne og kærligheden den samme, men noget er ændret.
Ønsker du mere information, så kontakt os for uforpligtende rådgivning omkring foredrag og priser på telefon 7027 5097 eller på e-mail.
Foredrag:














