Joan Ørting

Joan Ørting har i dag Danmarks største sexologuddannelse på Christianshavn. Hendes CV er langt og rækker vidt - fra Danmark, til Indien, over London, Holland og hjem igen. Hun er uddannet sexolog, kognitiv terapeut, life-coach, teaterinstruktør og meditationslærer. Blev i 2010 valgt til danmarks bedste foredragsholder i kategorien Lykke & Livskvalitet.

Joan Ørting har medvirket i flere tv-programmer herunder Hjemmefronten, Kom til middag og Kender du typen, Sexskolen på TV3 og senest Jagten på gnisten på TV2.

Joan Ørting har i 10 år været brevkasseredaktør på hhv. BT og Ekstra Bladet, og forfatter af bøgerne Har du lyst?, Ta´mig!, Varm Weekend og Hvad vil du ha’?. Det seneste skud på stammen er bogen Vær åben (Nov. 2011). En bog om energi og glæde i parforholdet.

Gosh har en produktrække med Joan Ørting produkter (julen 2011): En duftolie, der hedder Ta´mig; en massage olie, der hedder Rør mig; og en glide olie, der hedder Nyd mig.

I marts 2006 oprettede hun Joan Ørtings Sexologuddannelse og i 2009 den Kognitive Parterapeutuddannelse med flere forskellige, specieluddannede gæstelærere. Udover sine uddannelser holder Joan Ørting foredrag, kurser og workshops i hele landet og udbyder private terapikonsultationer for både par og singler. 
I 2011 starter Joan Ørting sexologuddannelsen i trekantsområdet i Jylland.

  • Uddannet Personlig Udviklingsleder i London
  • Uddannet Klinisk Sexolog ved Sexologisk Institut v./ Birgit Dagmar Johansen
  • Uddannet Sex Counsellor fra Humanuniversity i Holland
  • Uddannet Kognitiv Terapeut på Kognitivt Psykologcenter v./ Ulla Wattar
  • Uddannet Life-coach v./ Sofia Manning
  • Uddannet Meditationslærer i Osho International Ashram i Poona, Indien

En barndom på scenen og en ungdom bag kulissen

Joan Ørtings naturlige publikumstække stammer blandt andet fra en opvækst i underholdningens tegn. Allerede i en alder af 10 år begynder Joan at gebærde sig på de skrå brædder i ungdomsteatertruppen Gawenda i Gladsaxe. Det er også her hun senere starter sin spændende karriere indenfor teaterverdenen, da hun som 19-årig bliver ansat som teaterlærer selv samme sted. Tolv år og en masse erfaring senere går turen fra barndomsbyen Gladsaxe til København, hvor Joan blandt andet arbejder som instruktørassistent for Peter Langdal på Betty Nansen Teatret.




Fra teaterinstruktør til sexolog

Undervejs i sin karriere søger Joan ny inspiration fra andre verdenshjørner. På et tidspunkt pakker hun rygsækken og rejser til Indien for at uddanne sig til meditationslærer. Senere bosætter hun sig i London og vender tilbage til Danmark med en uddannelse i personlig udvikling. Og personlig såvel som faglig udvikling er netop karakteristisk for Joan Ørtings lange og interessante karriereforløb.

Som 36-årig beslutter Joan sig for at foretage et drastisk karriereskift. Hun er utrolig glad for de mange lærerige år i teaterbranchen, men et brændende ønske om at søge dybere og beskæftige sig med det autentiske menneske, får hende til at søge nye og udfordrende græsgange. Svaret finder hun i sexuniversets mangfoldige muligheder og hun begynder straks at uddanne sig til sexolog - en uddannelse, som hun supplerer med et toårigt studieophold i Holland. Der går ikke længe, efter Joan står med uddannelsesbeviset i hånden, før BT tilbyder hende et job som brevkasseredaktør. Det er startskuddet til Joans blomstrende karriere som sexolog. I dag har Joan sin egen brevkasse på www.eb.dk samt skriver hun Varm Weekend i Ekstra Bladets trykte udgave.

Joan danner til daglig par med historiefortæller Carsten Islington, de har sammen katte, høns og en hund i de rolige omgivelser i deres hus på Langeland.

Ring på telefon 70275097 for yderligere oplysninger samt priser.