Fra skjult kamera til studievært
Nu har du vel ikke skjult kamera på? Hvordan er det at få stillet lige præcis DET spørgsmål når man sidder over for en kynisk menneskehandler med skjult kamera tapet til ryggen?
Kåre Quist fortæller veloplagt og underholdende om 12 farverige år som journalist på Operation X, Ekstra Bladet og Berlingske Tidende - og om jobbet som skærmtrold på DR1.
Hør hvordan ministre, pressechefer og direktører forsøger at styre og påvirke studieværten før et live-interview. Kåre Quist fortæller om alt det du IKKE ser på skærmen - hør de spørgsmål som aldrig blev stillet - og hvorfor de ikke blev stillet...
I et halvt år udgav Kåre Quist sig for at være alfons - med falsk navn og skjult kamera infiltrerede han kyniske menneskehandlere for TV2-programmet Operation X. Hør om de moralske overvejelser og risikoen ved at arbejde under cover.
Hør hvordan Kåre Quists afslørede overborgmester Jens Kramer Mikkelsen da han tog på ferie for de 50.000 kr. som han havde lovet de hjemløse - hør om afsløringen af lægen Søren Ventegodt og mange andre kontroversielle historier.
Et veloplagt og tankevækkende foredrag - om alt det du aldrig ser fordi det foregår i kulissen - og om hvad pokker man gør når øresneglen ikke virker midt i en live-udsendelse...
Foredraget varer en time. Bagefter er der spørgsmål.













