Lars Christiansen
Ingen dansk herrehåndboldspiller har oplevet så meget som venstrefløjen Lars Christiansen, landsholdets showmand og veteran, der siden debuten i 1992 har spillet 288 landskampe og scoret imponerende 1343 mål.
I SG Flensburg/Handewitt skal Lars her i sommeren 2009 til at igang med sin 14. sæson. Med knap 200 mål op til rekorden som den mest scorende spiller i bundesligaen nogensinde, ser den rekord også ud til at komme i hus. Lars Christiansen har scoret over 3800 mål for SG Flensburg/Handewitt - ca 6,75 i gennemsnit over 13 sæsoner!
Lars er meget efterspurgt til diverse arrangementer rundt i landet. Som trækplaster er han i en klasse for sig selv, selvfølgelig via de sportslige resultater han har opnået. Og med sine menneskelige egenskaber, formår han at få alle folk omkring selv til at føle sig godt tilpas, ingen går forgæves efter et billede, autograf eller en lille håndboldsnak.
Lars laver bla. gæstetræninger, autografskrivninger, diverse events i forbindelse med større arrangementer. Der er også mulighed for at få Lars ud og lave et indlæg, f.eks. om motivation, kombineret med sjove anekdoter fra håndboldens verden taget med udgangspunkt i hans bog "Fra spids vinkel".
Lars Christiansen har bla kunnet fejre følgende:
- EM Guld 2008
- VM Bronze 2007
- EM Bronze 2002, 2004, 2006
- Tysk mester 2004
- Tysk pokal vinder 2003, 2004, 2005
- City cup vinder 1999 og 2000
- EHF Cup 1997
- Dansk mester 1993 og 1994
- Dansk pokalmester 1993
- "Topscorer i bundesligaen" 2003 og 2005
- Kåret som "Årets borger" i Slesvig Holsten
- "Årets spiller" i Danmark 2003
- "Årets landsholdsspiller" 2003 og 2007
- "Årtiets mandlige håndboldspiller" 2007
- Nr 2 i afstemningen om "verdens bedste håndboldspiller" 2003
- "Verdens bedste ungdomsspiller" ved ungdoms VM
- Udtaget til Allstar holdet i bundesligaen hvert år siden starten
- Udtaget som dansk repræsentant til verdens og europa holdet adskellige gange.
- Udtaget til Allstart holdet ved EM 2002 og 2008
- Topscorer ved EM 2008 (44 mål) samt diverse hædringer i Tyskland og Danmark!














