Personlig branding - min bare røv!
Når Mads holder foredrag handler det om selviscenesættelse, evnen til at afkode omverdenens signaler samt forståelsen for, at de ting vi omgiver os med har stor betydning for såvel vores selvopfattelse som den måde hvorpå vores omverden ”læser” os. Nonverbal kommunikation og visuel identitet er nøgleord for Mads Christensen.
Ved hjælp af sit alter ego, Den Store Blærerøv, gennemgår Mads de mekanismer der er afgørende for hvordan vi opfattes som personer og aktører i såvel den sociale kreds som i arbejdslivet.
Med afsæt i sine erfaringer fra seks år som Moderedaktør på magasinet Euroman samt egne bogudgivelser postulerer Mads Christensen, at vi i stigende grad opfatter og oplever hinanden baseret på de umiddelbare visuelle indtryk og, at man derfor er nødt til at anerkende vigtigheden af at kunne gøre et godt indtryk.
Den Store Blærerøv er et morsomt bekendtskab hvor saglige og konkrete informationer behændigt mikses med tant og fjas.













