Martin Hall


KUNSTNER OG FORFATTER MARTIN HALL HOLDER FOREDRAG OM KUNSTENS ROLLE I ERHVERVSLIVET.

Forfatteren, musikeren og mediepersonligheden Martin Hall behøver efterhånden næppe nogen større introduktion. Med omkring 100 anmelderroste bøger og plader bag sig samt en konstant evne til at overraske har han formået at tage rejsen fra den eksperimenterende litteratur og musiks undergrund til maintream-søgelysets midte – vel at mærke uden at miste den integritet, der altid har kendetegnet ham og hans virke.

Med store generationsromaner og bestsellere som ”Den sidste romantiker” og ”Kinoplex” samt en række succesrige tv-optrædener har Martin Hall for længst slået sit navn fast som en af Danmarks væsentligste stemmer, når det handler om kommunikation på tværs af genrer og generationer. Sideløbende rummer hans arbejde som sanger og musiker nogle af de mest roste værker i nyere dansk musikhistorie.

Martin Hall er med rette blevet kaldt ”en levende perspektivmaskine”, hvilket ikke bare landets gymnasier, biblioteker og højere læreanstalter efterhånden har fundet ud af, men nu også erhvervslivet. På det seneste har han således gæstet et hav af store danske virksomheder – Mærsk, Novo Nordisk, Rambøll, Grundfos og DSB. Senest har han bl.a. modtaget stor ros for sin deltagelse i bogen ”Autenticitet – moderne ledelseskommunikation”, hvor han sammen med navne som Christian Stadil og Flemming Østergaard giver sit bud på en nytænkning af lederrollen i dansk erhvervsliv.

Martin Halls foredrag er kendetegnet af en på én og samme tid tankevækkende og humoristisk tone og falder i tre hovedkategorier:

  1. ”Autenticitet” – om kunstens rolle i erhvervslivet.
  2. ”Vidne eller publikum” – et mediekritisk foredrag om moderne populærkultur.
  3. ”Organiseret improvisation” – om eget forfatterskab og kunstnerisk løbebane.

Læs interview med Martin Hall

Ring på telefon 70275097 for yderligere oplysninger samt priser.

Foredragsholder Martin Hall holder foredrag om personlig udvikling og sit forfatterskab

 

Foredragsholder Martin Hall holder foredrag om personlig udvikling og sit forfatterskab