Mere motivation og arbejdsglæde nu – Find Jeres mange intelligenser!
En af de ting som adskiller os mennesker fra dyr er, at vi kan gøre tingene bedre. Vi kan finde nye løsninger på gamle problemer. Vi kan tænke tanker, som ingen har tænkt før og vi kan ændre rutinerne, så vi kan løse gamle opgaver på nye måder. Gør vi så det eller hænger vi fast i de gamle roller og rutiner, så vores motivation og trivsel er nedadgående i stedet for opadgående.
Et gammelt ordsprog siger ”man kan ikke piske en død hest”. Tit pisker vi den døde hest, men alt for ofte ser vi det ikke før det er for sent.
Det er til tider ikke en dans på roser at stå op om morgenen og tage på arbejde. Hvordan finder vi vores arbejdsglæde og kan vores kollegaer hjælpe med det? Hvor godt kender vi egentligt vores egne og kollegaers stærke intelligenser og kan det forbedre arbejdsglæden hvis vi gør?
”No man is an island; every man is a piece of the Continent!”
Foredraget kan forlænges til en workshop.
Igennem workshoppen vil der blive vekslet mellem dans/bevægelse og teori. Vi kender alle ordsproget ”Øvelse gør mester” og derfor vil deltagerne blive udfordret i forskellige øvelser. Dette er for at deltagerne får endnu flere værktøjer til at motivere og inspirere sig selv og kolleger når dagen er afsluttet.
Teori og øvelser som deltagerne vil blive præsenteret for, vil hovedsagligt lægge vægt på:
- Hvordan vi motiverer os selv og andre?
- Hvordan bruger vi hinandens intelligenser, så vi får et større energiniveau?
- Hvordan holder vi fokus, så vi er effektiv igennem hele arbejdsdagen?
Dansen skal både ses som et øvelses- og motionsredskab.
- Dans er et unikt redskab til at opnå succesfuldt samarbejde og kommunikation. Dans er en grænseoverskridende måde til at få to eller flere kollegaer til at samarbejde, i det kollegaerne skal bevæge sig i den samme rytme og samtidig give og tage ansvar.
- Fremmes det fysiske overskud, vil man have mere energi, livsglæde og være bedre i stand til at klare de udfordringer man stilles overfor i hverdagen, både på arbejdspladsen og i fritiden.
Udbytte: Velmotiverede medarbejdere og større kendskab til hinandens stærke og svage sider.














