Theo Jørgensen
Foredragsholder, prof. pokerspiller
Theo Jørgensen er en af de mest respekterede og frygtede pokerspillere i verden. Han har været en del af den danske pokerscene siden begyndelsen, og han er den eneste danske spiller, som har æren af at være Team Pro for verdens største pokersite, PokerStars.Theo Jørgensen skiller sig ud fra mængden, fordi han har en anden tilgang til livet som pokerspiller end mange af sine kollegaer. Han er en naturlig historiefortæller, der blander sjove historier fra pokermiljøet med en indsigt i tilgangen til livet som professionel.
Theo Jørgensen fortæller både, hvordan der kan opstå et væddemål med vennerne, hvor det koster $50.000, hvis man ikke taber sig det aftalte antal kilo på seks måneder, men også hvordan væddemål kan bruges som en motivationsfaktor, hvad enten målet er vægttab eller en topplacering i en turnering.
Han fortæller om livet som familiefar, de mange rejsedage og den stress som følger med, når en arbejdsdag kan byde på kontante udsving på millioner af kroner. Penge der vel at mærke i sidste ende er en del af privatøkonomien. Penge er Theos arbejdsredskab i poker og den dag frygten for at tabe det hele tager over, kan man lige så godt finde sig en ny profession.
Theo Jørgensen slog for alvor sit navn fast i pokermiljøet i 2008, hvor han vandt en turnering i den europæiske udgave af verdensmesterskaberne i poker til en værdi af $397.617. Siden har han blandt andet vundet $848.736 i WPT i Paris i 2010. En turneringssejr som blev vist på TV 2 Zulu, der med sin WPT dækning var med til at gøre poker populært i Danmark og Theo Jørgensen til et kendt navn i dén del af befolkningen, der interesserer sig for spillet.
Ønsker du mere information, så kontakt os for uforpligtende rådgivning omkring foredrag og priser på telefon 7027 5097 eller på e-mail.















