Torben Wiese


Torben Wiese - Danmarks Vanebryder & Fiskebøjer nr. 1

Det eneste konstante er forandringen. Hyppigheden og omfanget af forandringer er i dag større end nogen sinde før – og det kommer aldrig til at gå så langsomt som det gør i dag!

Forandringerne stiller ekstreme krav til det moderne individ, og enhver virksomhed, kommune og organisation må spørge sig selv: ”Klarer vi os på grund af forandringerne – eller på trods af forandringerne?”

Hjernen elsker vaner. Hver gang vi har en vane, sparer hjernen energi og vanen giver desuden en følelse af tryghed, og af at vi er på rette spor. Imidlertid kan det der føles trygt, være det stik modsatte i en forandrende tid, nemlig reelt set utrygt for vækst, vision og budgetter! Adspurgt om vi er forandringsparate, vil de fleste svare ”ja” – men spurgte vi vores hjerne om det samme, ville den svare: ”nej”.

Torben Wiese - inspirerende og tankevækkende foredrag der gør en forskel. Et godt, aktuelt og målrettet foredrag kan gøre hele forskellen for jeres møde, seminar, kundearrangement og frem for alt jeres resultater – og Torben leverer som få, varen hver gang! Han taler med jer i god tid inden selve dagen, og målretter sit indlæg 100% til netop jeres ønsker, situation og mål. Han møder op energisk, fokuseret, veloplagt og velforberedt – og spreder glæde, motivation, energi og lyst til at bryde vaner og prøve nyt.

Dette siger andre kunder om Torben:

"Det var helt genialt - super inspirerende og motiverende. Folk kom, bogstaveligt talt, op ad sæderne og "legede med". Det var virkelig, virkelig godt og man må sige, at Torben Wiese faktisk er en form for stand-up komiker. Meget sjovt var det i hvert fald (-:" Boligselskabet Sjælland

”Vi har nu fået gennemgået evalueringerne for Assens Kommune LederForum 2010 og i den forbindelse vil jeg lige fortælle, at du har fået MEGET fine evalueringer! Det absolutte flertal har peget på, at det var dit oplæg, som de har haft størst udbytte af!” Assens Kommune

”Det som Torben Wiese gør så fremragende, er at han kombinerer det underholdende med dyb seriøsitet og særdeles relevante budskaber. Noget som få mestrer så godt som ham. Det har kort sagt været en fornøjelse at samarbejde med Torben Wiese, og han kan varmt anbefales." Dansk Revision A/S

Torben Wiese har 30 års erfaring indenfor både salg, ledelse, samarbejde og forandringer. Han har talt i Sverige, Norge, Finland, England, Tyskland, Portugal og har, som en af de mest benyttede konsulenter, undervisere og foredragsholdere inspireret, motiveret og udviklet over 2000 danske og udenlandske virksomheder samt kommuner og offentlige institutioner, og over 150.000 ledere, sælgere og medarbejdere igennem foredrag, kurser, coaching og sparring.

Desuden er Torben forfatter til bestsellerbogen “Bryd vanen og nå dine mål” og “Bøj fisken mens den er frisk”, og har medvirket som TV vært på programmerne ”Hjemmefronten”.

Foredrag, workshops og ordstyrer/moderator/konferencier
Velkommen til nogle energifyldte, inspirerende, humørfyldte og provokerende timer. Torben Wiese tilbyder en række inspirerende foredrag som gentagne gange har vist sig at være både effektfulde, underholdende, tankevækkende og resultatskabende.

Foredragene kan kombineres med hinanden og har typisk en varighed fra 20 minutter til 2 timer afhængigt af mål, antal deltagere og jeres program i øvrigt. Alle nedenstående titler gennemføres også som workshops på 3-4 timer hvor der arbejdes ekstra i dybden. Både foredrag og workshops tilpasses 100% jeres mål med dagen og jeres aktuelle situation.

Alle foredragene kan også med fordel gennemføres som kundearrangementer som motiverer kunderne og knytter dem tættere til Jer.

Torben er desuden benyttet og anerkendt som ordstyrer/moderator og konferencier og kan som få åbne dagen, skabe og bevare den rette stemning, binde emnerne sammen og runde jeres møde effektfuldt af.

For at sikre yderligere udbytte og vedvarende effekt af Torben’s indlæg, leverer han, hvis ønsket, til alle foredrag aktuelle og konkrete værktøjer og opgaver som ledere og medarbejdere kan arbejde videre med i tiden efter.

Ring på telefon 70275097 for yderligere oplysninger samt priser.