Bryd vanen og boost dit salg
I en tid med rift om hver krone og hvor kunderne er kræsne som aldrig før, betyder de daglige salgsindsatser mere end nogen sinde før. Uanset hvilke salgsuddannelser I tidligere har gennemført, vil dette foredrag give ny viden om kommunikation, udnyttelse af tiden, kvaliteten i jeres indsatser – og hvordan man bryder kundernes vaner! Sproget er tankens formidler, men samtidig er vores mundtlige kommunikation et af de mest vanestyrede områder – specielt under pres. Alle går fra foredraget med øget mod, energi, glæde og konkrete ideer til hvordan de fremover bl.a. kan tackle indvendinger bedre, få succes med mødebookning, lukke ordren hurtigere etc. og med det samme påvirke jeres konkurrenceevne og gennemslagskraft i markedet.
Foredraget er udviklet til salgsorganisationer men gennemføres også til hele organisationer hvor der ønskes en (endnu) mere markeds- og kundeorienteret indstilling og adfærd.













