Vaner og fusioner

I såvel offentlige som private virksomheder og internt i en lang række virksomheder foregår der netop nu mange fusioner, sammenlægninger og overtagelser – men alt for ofte giver sammenlægningen ikke det ønskede resultat – eller det opnås alt for sent, og fordi man parrer 2 dinosaurer, er det ikke sikkert, at man får en gazelle ud af det. Gamle indgroede vaner og privileger der føles gode, forhindrer os ofte i at komme i gang fra dag 1. Fælles værdier nævnes ofte i disse processer og de er også vigtige – imidlertid er det vaner – vores tanker, følelser og fysiske handlinger der faktisk får værdierne til at leve. En gruppe der før måske føltes som lidt forskellig, vil automatisk – vanemæssigt – føle sig mere som ét stærkt team og glemme forskelligheder, når de nu møder en ”fælles ny fjende” – og ser pludselig forskellene på dem selv og den nye gruppe stærkere. Hvad er det for nogle vanemekanismer der træder i kraft – og hvordan vurdere og udvikle disse?