Er du en leder eller en manager?
Velkommen til endnu et nyhedsbrev fra StrongMind. Jeg er faldet over en - efter min mening - helt fantastisk lederuddannelse, som jeg vil dele med jer. Jeg har bedt underviseren komme med et lille indlæg som teaser til uddannelsen: "Er du en leder eller en manager?".
Måske I netop står og efterspørger noget lederuddannelse?
God læselyst - Jonas Allentoft - indehaver af StrongMind.
Er du en leder eller en manager?
Af Foredragsholder Henrik Mathiasen, partner Evan-Jones Intl.
”Hvad fanden er forskellen?”, har jeg hørt mange erhvervsfolk med stort ansvar udbryde, når jeg lidt provokerende har stillet dem ovenstående spørgsmål. Skræmmende men sandt. For forskellen er enorm, den er utrolig enkel, men den er stadig enorm. Tilmed vil konsekvenserne ved at tage fejl næsten med garanti være katastrofale og udmønte sig i medarbejderflugt, dalende omsætning og utilfredse kunder.
Men hvad er så forskellen?
Kort fortalt: En manager har med ting (varer, lagerbeholdning, aktiver, gæld etc.) at gøre. En leder har derimod med mennesker at gøre. Her ligger hele humlen begravet. Mange såkaldte ledere er fantastiske til at håndtere ”ting”, men de stinker i disciplinen at håndtere mennesker. Hvorfor? Fordi de behandler dem som ting eller objekter, som de arrangerer, lægger planer for og kategoriserer – kort sagt gør de alt andet end at lede og motivere dem. Dette giver nogle gevaldigt umotiverede medarbejdere, for som Peter Nolan, professor i industrielle relationer ved Leeds University Business School, udtrykker det:
”people want to be led not managed”.
Gør tingene rigtigt – eller gør de rigtige ting?
Dermed ikke sagt, at managere er ubrugelige eller ikke har deres berettigelse i erhvervslivet. For det har de bestemt. Hvor en leder arbejder på systemet, så er en manager fantastisk til at arbejde i systemet og optimere eksisterende løsninger. Dog skal de for alt i verden være deres opgave bevidst og holde sig fra mandskabsplejen. Ellers knækker filmen og de vil blot være en leder af navn, men bestemt ikke af gavn.
Sagt med andre ord, så gør en manager tingene rigtigt, mens en leder gør de rigtige ting! Vi har fra Evan-Jones udarbejdet en certificeret lederuddannelse, hvor vi uddanner folk til netop det – at blive ledere. Til at gøre de rigtige ting. Uddannelsen er baseret på 7 af vores bestseller bøger og vi anvender en accelerated learning approach, som sikrer lynhurtig indlæring.
Læs mere her: Succesleder. De tre første henvendelser gennem StrongMinds nyhedsbrev vil få John Evan-Jones som gæsteunderviser på det afsluttende modul afholdt på vores Akademi i Nyhavn.














