70 27 50 97
70 27 50 97

Chris MacDonald

Foredragsholder, inspirator, sundhedsguru


Chris er blevet kendt i Skandinavien og internationalt for sine meget inspirerende seminarer om sund livsstil, lederskab, coaching og teambuilding.

Han har de sidste mange år været den absolut mest populære foredragsholder i Danmark og da han løbende fornyer sine foredrag, vil han nok også være dette mange år fremover.
Chris MacDonald - Danmarks ubestridt mest populære foredragsholder gennem de seneste godt 10 år - er tilbage med nye foredrag!

Chris er bedst kendt som manden, der har coachet danskerne til et sundere arbejdsliv og en sundere livsstil bl.a. i programmet ”Chris på Chokoladefabrikken” og hans Body Age test udviklet i samarbejde med Sundhedsdoktor. Han kommer dog oprindeligt fra USA, hvorfra han flyttede til Danmark i 1999 og bl.a. fortsatte sin uddannelse træningsfysiologi, sportspsykologi og ikke mindst ernæring på Københavns Universitet. Samtidig har han en baggrund som elitesportsmand og har været det amerikanske landshold i roning og også vundet sølv i Race Across America, et 5.000 km langt non-stop cykelløb på tværs af det amerikanske kontinent, der er kåret som verdens hårdeste sportsbegivenhed.

I sine foredrag kommer Chris MacDonald ind på Det Gode Liv og inspirerer uden løftede pegefingre til et bedre og sundere liv i både ens arbejds- og private liv. Hans unikke formidlingsevne og varme humor har gjort ham til folkeeje og den ubestridt mest benyttede foredragsholder i over et årti. Han er nu tilbage og bedre end nogensinde med nye foredrag, der tager tilhørerne til nye højder i jagten på bedre fysisk og ikke mindst mental velvære i deres liv.

Chris har igennem sin karriere udgivet både flere bestsellerbøger:
  • Du er ikke alene (2011)
  • Ingen ko på isen (2018)
Samt været primus motor for og skabt populære TV-programmer primært på DR1:
  • Chris på Chokoladefabrikken (2007)
  • Chris på Skolebænken (2007)
  • Chris på Vægten (2008)
  • By på Skrump (2009)
  • U-TURN – sidste chance (2013)

Foredrag med Chris MacDonald

 

Præstation og Trivsel - The Science of Human Wellbeing and Performance

Vi ved i dag, at mennesket ikke kan trives uden at præstere på en eller anden måde. Men vi ved også, at mennesket godt kan toppræstere uden at trives.

Behovet for at præstere er en dyb del af vores biologi. Vi har lyst til det. Og i den moderne hverdag, hvor hastigheden er øget, er det næsten et krav hver dag. Men er det muligt både at præstere og have det godt i en verden, hvor der ikke er langt fra toppræstation til stress, fra høj energi til ”jeg-orker-simpelthen-ikke-mere”?

Kan vi toppræstere og trives, samtidig?

Netop det spørgsmål har Chris MacDonald søgt at besvare gennem de sidste tyve år, først i sit liv som topatlet og senere i sit virke som fysiolog. Hans søgen efter svaret har taget ham fra elitesport, som roer, blandt andet på det amerikanske landshold til en andenplads i verdens hårdeste sportsbegivenhed. Og fra et ophold hos Afrikas indfødte stammer til samtaler med verdens førende forskere rundt omkring i verden, og et videnskabeligt samarbejde med læger på Riget og Gentofte Hospital.

I dette motiverende foredrag præsenterer han os for svaret – sin inspirerende formel for, hvordan vi kan øge vores kapacitet og præstere på højt niveau, samtidig med at vi har det godt med os selv og hinanden. Baseret på den nyeste forskning indenfor fysiologi, biologi og psykologi, præsenterer han den liste over fundamentale faktorer, som videnskaben har identificeret som hjørnestenene bag: Toppræstation og trivsel. svaret. Hør om betydningen af:
  • Energihåndtering
  • Mental indstilling
  • Sociale relationer
  • Og balancen mellem udfordringer og stress
Dette er ikke et foredrag baseret på pep-talk og holdninger. Det er en tankevækkende rejse ind i den videnskabelige verden bag toppræstation og trivsel.

Et foredrag, der vil inspirere både personer og virksomheder og udstyre dem med de redskaber, der ligger bag at have det godt – og at præstere godt.
 

Sund Energi & Mentalt Overskud - Et medrivende foredrag om koden, der ligger bag sundhed

Vi ved i dag, at homo sapiens har en række dybe og naturlige behov, der skal opfyldes, hvis vi vil opleve energi og sundhed. Og de behov handler om meget mere end broccoli og løbeture. Sundhed er flettet sammen med din psykologi og sociale relationer:

Naturen har udstyret os med en liste af behov; og i dag kan videnskaben fortælle os, præcis hvad der står på den liste. Koden til sundhed.

I dette medrivende foredrag fortæller Chris MacDonald, hvad der skal til for, at vi som art har det godt og oplever energi og mentalt overskud. Et overskud, der er tæt forbundet med vores evne til at præstere og skabe stærkt teamwork. Og med afsæt i den nyeste forskning indenfor fysiologi og psykologi præsenterer han den liste, han arbejder ud fra i hele sit virke med mennesker: Naturens-ikke-til-forhandling-liste.

Listen har fire hjørnesten. Restituation, den rigtige kost, bevægelse, og gode relationer:
  • Hør i foredraget, hvordan den rigtige restitution og søvn er en forudsætning for vores evne til at holde os sunde, fysisk og mentalt.
  • Få en dyb forståelse for, hvad der skal til for, at du oplever sund energi. Nøglen er, hvordan kroppen reagerer på udfordringer, der gør os stærkere, og den stress, der bryder os ned.
  • Og få den essentielle indsigt i den videnskab, der de seneste årtier har vist, at mennesker omkring os er langt vigtigere for vores trivsel og sundhed, end vi har gjort os klart.
Og motivationen? Den opstår ikke på den måde, vi ofte tror. Chris punkterer myten om, at det altid skal være ”lysten, der driver værket.” I stedet deler han med skøn selvironi sin motiverende strategi for, hvordan vi træner viljestyrken og skaber rutiner, der gør det bare lidt nemmere at leve op til naturens liste.

Med sin inspirerende kombination af humor og videnskab sender Chris MacDonald sine tilhørerne hjem med et smil på læben og den nyeste viden om, hvad der skaber sund energi og motivation. Et foredrag, som uundgåeligt vil generere mange tanker og gode grin både på aftenen – og i dagene efter.
 

Motivation, Attitude & Drivkraft

Motivation og attitude er afgørende nøgleelementer for at opnå de mål, vi sætter os i livet. Hvad enten det handler om at tabe 10 kg, tage de første skridt til en løbetur eller gennemføre en Ironman.

Chris MacDonald kombinerer i dette foredrag hans personlige erfaringer og dybe videnskabelige indsigt i motivation, viljestyrke og mindset i en motiverende cocktail, der giver en række konkrete og brugbare redskaber, der skal tages i brug, når motivationen svigter – og ikke mindst hvilke, der skal bruges i hvilke situationer, samtidig med at du arbejder bevidst med dine vaner.

Du får et hudløst ærligt og som altid humoristisk indblik i hans egne oplevelse i verdens hårdeste sportsbegivenhed – Race Across America – på godt og ondt. Både alt det der gik før og ikke mindst under det 5.000 km lange cykelløb igennem bl.a. Death Valley og op ad, hvad der svarer til 8 x Mount Everest. Her lærte Chris sit livs hårdeste lektie om, hvordan vi bedst udnytter vores mindset til at overkomme både større og mindre grad af modgang samt menneskets natur, og hvad der egentlig driver os.
 

Sund præstation

Verden har på kort tid forandret sig radikalt og gør det stadigvæk. Der er fart på og vi bliver dagligt oversvømmet af stimuli fra ny teknologi. Det er på en gang spændende og giver en masse godt, men med det følger os en masse pres. Så skal vi fungere og præstere bedst muligt i dette, kræver det god energi, konstruktive sociale relationer og en sund robusthed – men hvordan får vi det?

Chris MacDonald har som humanfysiolog brugt de senest 15 år på at besvare, hvordan vi præsterer bedst og har det godt på samme tid. I det tankevækkende og ikke mindst medrivende 3-timers seminar deler han sine unikke perspektiver opnået både igennem hans forskning og hans liv som topatlet.

Det videnskabelige overblik kombineret med hans unikke formidlingstalent er fundamentet, når han går i dybden med, hvordan man i overført betydning selv kan iføre sig sikkerhedsudstyr mod stress og manglende energi – og hvordan en organisation fremelsker en kultur, hvor alle kan trives, mens de præsterer optimalt.

4 kerneområder er blevet videnskabeligt bevist som havende markant betydning for, hvordan vi på en sund måde kommer igennem en moderne hverdag. Chris tager hånd om de 4 områder ud fra devicen ”Det er naturen, der har bestemt vores behov. Derfor er visse ting bare ikke til forhandling, hvis vi vil have det godt. Og naturen har vist os præcis hvilke ting…
  • Energy Management - God fysisk energi er kritisk for at fungere optimalt, men overses ofte i en travl hverdag. Søvn, mad og motion er de vigtigste redskaber til at skabe sund energi.
  • Resiliens & Robusthed - Mennesket er robust fra naturens side. Vi bliver endnu mere robuste, når vi lære at håndtere den svære stressbalance og kende forskel på udviklende udfordringer og nedbrydende stress.
  • Sociale Relationer & Empati - Det sociale spiller en større rolle for mennesker, end vi umiddelbart aner. Skab konstruktive sociale relationer med indsigt i komplekse interaktioner, empati og sund nysgerrighed.
  • Indstilling & KulturLær at fodre du din indre motivation og skab det hos dine kolleger, mens virksomheden skaber en kultur af drivkraft og velvære.

Chris skræddersyr altid sine foredrag

Du kan derfor frit komme med input til vægtningen af foredraget. Eksempelvis en prioritering af, om det er den fysiske sundhed, den psykiske trivsel eller det sociale og kollegaskabet, der skal i fokus. Du kan endvidere komme med indspark til, om det skal være mere eller mindre underholdende. Chris har efter mange tusinde foredrag en rigtig god fornemmelse af de enkelte arrangementer, så du skal ikke være bekymret for, at han uanset hvad målretter det og skaber en fantastisk stemning.

Booking af Chris MacDonald?


Forespørg gratis og uforpligtende på priser, dato og rådgivning. Kontakt StrongMind Foredrag på:


 
70 27 50 97

eller


kontakt@strongmind.dk

Du kan også udfylde kontaktformularen her på siden. Vi glæder os til at hjælpe dig :)
Foredragsholdere:  
Dato/tidspunkt:  
Sted:  
Kontaktperson (dit navn): *
Firma/Organisation:  
Dit telefon nr.:  
Din e-mail: *
Besked:
 
Foredragsholdere der minder om Chris MacDonald
Henrik Mathiasen
Danmarks Optimist #1 – Optimisme er en attitude til livet.
Læs mere
Michael Sjøberg
Gidselforhandler, ekspert i ransomware og kropssprogsekspert
Læs mere
Niels Honoré
Sundhed som det skal være! Altæderens humoristiske foredrag på baggrund af nyeste forskning indenfor emnerne sundhed, forebyggelse og trivsel.
Læs mere
StrongMind Foredrag - Vi kender foredrag | Tel: 70 27 50 97 | E-mail: kontakt@strongmind.dk