70 27 50 97
70 27 50 97

David Trads

Foredragsholder, debattør, klummeskribent, forfatter og radiovært.


David Trads er en af landets skarpeste debattører og journalister. Stærke holdninger, som leveres på baggrund af solid indsigt i samfundet – både herhjemme og ude i verden.
Siden han forlod Folkeskolen har han boet og arbejdet halvdelen af tiden i andre lande – USA, Rusland, Latinamerika og Mellemøsten. Han har været journalist og topchef på så forskellige medier som DR, Information, Jyllands-Posten, Nyhedsavisen, Berlingske, TV2 med mere.

Trads er en meget erfaren foredragsholder, som engagerer, tænder og begejstrer sit publikum som få. Han er typen, som både kan tale til et fyldt gymnasium, en virksomheds ledelse, generalforsamlinger, en foredragsforening eller noget helt femte. Underholdende, skarpt, vidende. Du kender ham fra tv – især fra DR2s Deadline, Go’Morgen Danmark, Aftenshowet og TV2 News’ Besserwisserne. I dag er han foredragsholder, klummeskribent, forfatter og radiovært.

Før hvert foredrag diskuterer Trads gerne det præcise emne med kunden for at ramme det helt rigtige emne og den rette tone. Han taler ligeså gerne med en powerpoint som uden. Det vigtigste er engagementet med publikum.
 
 

Foredrag med David Trads

 

Hvad pokker er det egenligt, der sker i verden?

Den tryghed, vi havde vænnet os til, er rystet: USA’s århundrede er omme og EU er svækket. Kina og Rusland udfordrer Vestens dominans. Islamisk Stat og andre terroriserer. Krige og uro hærger Mellemøsten og Nordafrika. Flygtningene som aldrig før søger mod os. Hvad i alverden er det egentlig, der sker i verden.
I sit populære foredrag trækker David Trads, der som journalist har dækket det meste af verden, de store linjer. Udfordringerne er enorme, men, som Trads understreger i foredraget, så har Vesten før oplevet kriser, overlevet dem og kommet stærkere videre. Foredraget giver tilhørerne et unikt overblik og en stærk forståelse for, hvad der sker, og, ikke mindst, hvordan vi kommer styrket ud af problemerne.


Sådan gør vi det multikulturelle Danmark til en succes?

På bare en enkelt generation er vi gået fra at være et land, hvor næsten alle var hvide, kristne og danskere i flere generationer. Sådan er det ikke længere. Danmark er et multikulturelt samfund, hvor snart hver tiende er indvandrer eller efterkommer. Mange ser det som et stort problem. Ikke David Trads, som ud fra sine mange år i Amerika er sikker på, at vi kan blive et endnu rigere land af indvandringen.
Vi skal bare lære at gøre det forskellige til vores fordel, ikke en ulempe. Stop med at fokuse på de ting, som går galt – og brug i stedet de utallige gode eksempler til at lære at blive endnu bedre. I dette populære og ofte provokerende foredrag forklarer Trads, hvordan USA er blevet klodens rigeste på grund af indvandring, og via konkrete danske eksempler giver han et optimistisk bud på, hvordan vi kan følge samme vej.
 

Hvad sker der i USA efter Obama?

Da Barack Obama for otte år siden blev valgt til USAs første sorte præsident, var klodens vigtigste nation som genfødt. Lige siden har han stået for enorme sociale fremskridt med især sundhedsreformen. Alligevel er Amerika i dag et dybt splittet samfund: Uligheden vokser dramatisk. Sorte og latinos er fortsat samfundets bund. Middelklassen føler sig overset. Det er samfund i dyb krise, som nu går til valg.
Med Donald Trump som en mulig ny præsident står vi over for en valgkamp som aldrig før. Den retning, som USA kan ende med, er nærmest uoverskuelig farlig. Selv hvis Hilllary Clinton vinder, er alt ændret. Trads, som har boet i USA i godt 10 år, forklarer, hvorfor det er kommet så vidt. Det handler især om at forstå, at mange amerikanere for første gang føler, at de bedste tider er bag dem, ikke foran dem.
 

Fremtidens arbejdsmarked: Flere robotter! Hvad så med mig?

Enhver ved, at den digitale revolution vender op og ned på vores liv. Tænk bare på, hvordan en rejse til eksempelvis Paris foregår: Du kan tage et førerløst tog til lufthavnen, selv tjekke ind og nu er det også en maskine, der kontrollerer dit pas. Stadig flere job erstattes med robotter. Stadig færre funktioner er der behov for et menneske til. Om ti år er op til halvdelen af vores job overtaget af computere og robotter.
Ikke bare det: Vi behøver heller ikke styre vores bil. Vi behøver ikke tænke på at købe ind. Men hvor skal du og jeg passe ind, når robotterne overtager det meste? Hvordan blir mit liv uden et traditionelt arbejde? Og hvordan håndterer vi det rent psykisk, når robotter bliver bedre til det hele: Til at løbe hurtigt, spille fodbold, skrive bøger, bygge huse. Allervigtigst: Vi skal genfinde glæden ved at lave mindre.
 

Stå af ræset: Styr dit eget liv!

Stress er en folkesygdom. Folk klager over, at de sidder fast i hamsterhjulet. At deres chefer vrider al energi ud af dem. At mandag morgen er en pinsel. At arbejdet er kedeligt. Og selv dem, som er glade for deres liv og karriere, tænker stadig ofte over, hvad pokker de har gang i? Hvor blev tiden af til at lege med børnene, kysse kæresten, gå den lange, sorgløse tid i skoven? Få tager konsekvensen og gør noget.
Trads er en af dem, som er stået af hamsterhjulet. For tre år siden forlod han et globalt direktørjob med masser af prestige og valgte at stå på egne ben. Hans liv som selvstændigt er fortsat travlt, men det hans egen. Han har taget kontrol over sit liv. Hør ham fortælle om sine valg – og om, hvordan det selvstændige liv er fremtiden. Og om hvor dejligt, det er.

Booking af David Trads?


Forespørg gratis og uforpligtende på priser, dato og rådgivning. Kontakt StrongMind Foredrag på:


 
70 27 50 97

eller


kontakt@strongmind.dk

Du kan også udfylde kontaktformularen her på siden. Vi glæder os til at hjælpe dig :)
Foredragsholdere:  
Dato/tidspunkt:  
Sted:  
Kontaktperson (dit navn): *
Firma/Organisation:  
Dit telefon nr.:  
Din e-mail: *
Besked:
 
Foredragsholdere der minder om David Trads
Anders Langballe
Anders Langballe er et kendt ansigt på TV2 og NEWS. Kom med bag murene på Christiansborg.
Læs mere
Hans Engell
Knivskarpe foredrag om det danske politiske liv.
Læs mere
Henrik Qvortrup
Foredrag med kant omkring spindoktorer, politik, sladderverdenen, branding og kommunikation.
Læs mere
Peter Mogensen
Peter Mogensens foredrag er ikke en rød vinkel eller en blå vinkel – det er en seriøs og nuanceret vinkel, som Mogensen sætter en ære i at fremlægge.
Læs mere
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
StrongMind Foredrag - Vi kender foredrag | Tel: 70 27 50 97 | E-mail: kontakt@strongmind.dk