70 27 50 97
70 27 50 97

Henrik Marstal

Foredragsholder, kønsdebattør, musiker og forfatter


Marstal er en rutineret foredragsholder, der med sin karakteristiske glød og underspillet nærvær taler om hvordan sexisme på arbejdspladser kan modvirkes, hvordan bedre dynamiske balancer mellem kønnene kan opnås, og hvordan ligestilling kan være et redskab til at få sundere virksomhedskulturer og bedre bundlinjer.
Henrik Marstal er ikke blot en kendt person i dansk musikliv (ibens, Marie Frank, Annika Aakjær), men også en af landets mest markante stemmer i kønsdebatten. Som gennemgående kommentator i tv (fx Debatten og Deadline på DR2) og radio (Radio24syv, P1) samt som fast blogger for Politiken har han igen og igen sat fokus på emner som sexisme, mandekultur og en lang række andre forhold relateret til køn og seksualitet.

For Marstal handler det om, at vi alle skal blive langt bedre til at være opmærksom på den kønnede adfærd, vi alle praktiserer – ikke fordi der nødvendigvis er noget galt med den i sig selv, men fordi der er brug for mere opmærksomhed på hvordan den virker på andre. Marstal taler ud fra tre nøgleord: empati, anerkendelse og respekt. Først hvis disse tre begreber er til stede, når to mennesker interagerer med hinanden, er der mulighed for at kunne gøre den kønnede adfærd til en medspiller for dialogen og ikke en modspiller

I 2015 udsendte han bogen ’Breve fra en kønsforræder’, hvor han henvender sig til en person som sig selv, nemlig den hvide, heteroseksuelle mand. Gennem disse breve giver han en grundig indføring i kønsdebatten og dens mange dilemmaer, ligesom han forklarer hvorfor det er vigtigt, at vi alle tager del i kønsdebatten og gennemtænker vores egen position som kønnet væsen.

Marstal er desuden aktiv i en lang række musikalske sammenhænge: Medlem af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik, tidligere næstformand for Kulturministeriets Kanonudvalg for Musik, medlem af Kulturministeriets Forskningsudvalg og desuden bidragsyder til diverse tænketanke og kommisioner inden for kulturpolitik.
 
 

Foredrag med Henrik Marstal


Sexisme og hvordan vi undgår det – et spørgsmål om almen dannelse?

Gennem de senere år er medierne strømmet over med artikler om sexisme på arbejdspladserne, på dansegulvet og i netdebatterne. Men hvad er sexisme, og hvordan kommer vi det til livs? Og kan et øget fokus på sexisme i hverdagen skabe bedre og mere tillidsfulde relationer mellem kollegaer af alle køn? I foredraget vil Marstal diskutere om det at kunne undgå at opføre sig sexistisk i virkeligheden er et spørgsmål om almen dannelse.


Ligestilling som ressource?

Allerede i 1970’erne fik Danmark en lov om ligebehandling og en lov om ligeløn. Er der så ikke ligestilling herhjemme? Det er i hvert fald den opfattelse, som de fleste yngre og voksne danskere er blevet opdraget til at have. Men alt tyder på, at ligestillingen stadig har trange kår, og at der stadig er meget at gøre. For ligestilling er ikke kun et juridisk begreb – det er også et økonomisk, socialt og ressourcemæssigt begreb. I foredraget vil Marstal diskutere hvordan den moderne virksomhed kan bruge ligestillingstiltag som en aktiv ressource.
 

Empati, anerkendelse og respekt

Hvordan kan vi blive bedre til at tale om og med hinanden med empati, anerkendelse og respekt? Det er for Marstal et helt centralt spørgsmål i omgangen mellem mennesker – privat, på nettet og på arbejdspladsen. Relationerne mellem arbejdskollegaer indbyrdes, mellem chefer og ansatte samt mellem kunder og ansatte handler om magt, positionering, privilegier og indflydelse. Men de angår også nødvendigheden af at være opmærksomme på hinanden som mennesker og kollegaer og om at kunne udvise empati, anerkendelse og respekt selv over for konkurrenten på eller uden for arbejdspladsen. I foredraget fokuserer Marstal på de tre begreber som en måde at skabe balance i menneskelige relationer.

Booking af Henrik Marstal?


Forespørg gratis og uforpligtende på priser, dato og rådgivning. Kontakt StrongMind Foredrag på:


 
70 27 50 97

eller


kontakt@strongmind.dk

Du kan også udfylde kontaktformularen her på siden. Vi glæder os til at hjælpe dig :)
Foredragsholdere:  
Dato/tidspunkt:  
Sted:  
Kontaktperson (dit navn): *
Firma/Organisation:  
Dit telefon nr.:  
Din e-mail: *
Besked:
 
Foredragsholdere der minder om Henrik Marstal
David Trads
En af Danmarks førende og skarpeste debattører - kendt fra TV.
Læs mere
Joan Ørting
Danmarks førende sexolog har nu fokus på at hjælpe erhvervslivet med arbejdsglæde, energi og motivation.
Læs mere
Kenneth Agerholm
Foredragsholder Kenneth Agerholm holder foredrag om bl.a. kreativitet, udvikling, energi og samarbejde
Læs mere
Mikkel Salling Holmgaard
At gøre det umulige… legende let. En fantastisk fortælling, som ikke kan undgå at røre dig dybt i hjertet.
Læs mere
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
StrongMind Foredrag - Vi kender foredrag | Tel: 70 27 50 97 | E-mail: kontakt@strongmind.dk