70 27 50 97
70 27 50 97

Ivan Braun

Bjergbestiger og foredragsholder


Trods sin status som en af landets mest aktive bjergbestigere er Ivans foredrag på ingen måde højtragende og abstrakte. Tværtimod er de konkrete og relevante for helt almindelige medarbejdere og ledere med flad dansk grund under fødderne
I Ivan Brauns forskellige foredrag tager han afsæt i sine erfaringer fra adskillige ture op og ned ad verdens højeste, mest berygtede og udfordrende bjerge med skiftende klatrekolleger. I følge Ivan giver bjerge mere, end de tager, og han plejer gerne at sige, at han på den sidste kilometer op ad bjerget lærer mere om sig selv, end han gør på et helt år hjemme i Danmark.

De mange bjergekspeditioner rundt om i verden er Ivans direkte inspirationskilde til de tre forskellige foredrag, han aktuelt holder. Heri får deltagerne værdifuld inspiration om dét at samarbejde i teams, om at nå i mål med opgaverne samt om at planlægge og trives med det uforudsigelige – forandringerne, som er et vilkår for os alle.

Alle Ivans foredrag kan tilpasses målgrupper af medarbejdere og/eller ledere. Ivan holder både foredrag på dansk og engelsk.
 


Foredrag med Ivan Braun

 

Læg en plan og NÅ MÅLET

Et stærkt samarbejde opstår, når alle involverede parter vil det samme og rykker mod ét fælles mål. Det er den altoverskyggende pointe i dette foredrag, hvor Ivan Braun forholder sig til dynamikkerne i det velfungerende samarbejde, som blandt andet kan tjene som inspiration for medarbejderne i såvel private som offentlige virksomheder.

Ivans vej til verdens bjergtoppe er altid betinget af et stærkt samarbejde med bjergkollegerne. Bundet sammen i reb bevæger de sig i fællesskab mod toppen. Sammen uddelegerer de ansvar og indtager forskellige roller, når der skal bygges lejr. Sammen løfter de, når én har højdesymptomer og ikke kan yde sit maksimale, og sammen vender de om, når en anden må kapitulere.

I foredraget stiller Ivan skarpt på, hvordan det gode samarbejde er baseret på en erkendelse af forskellighed. Som kolleger – hvad enten man befinder sig på verdens bjerge eller på arbejdspladsen – har vi forskellige opfattelser af opgaveløsningen. Derfor skal vi gøre os umage med at forstå hinandens synspunkter, søge kompromiser og bruge hinanden, hvor vores styrker er størst.

Det gode samarbejde kræver samtidig ubetinget ærlighed. Kan man i teamet på bjerget ikke yde sit maksimale, er det afgørende, at resten af teamet ved det. Det gør det muligt at handle på udfordringen og lade andre træde til. Samme dynamik kan i følge Ivan overføres til samarbejdet på enhver arbejdsplads.

I foredraget forholder Ivan sig i høj grad til spørgsmålene:
  •     Hvornår er et team velfungerende?
  •     Hvordan er man som medarbejder en god kollega?

Planlæg det uforudsigelige – gør forandringer til noget positivt

Inden en ekspedition lægger Ivan og hans bjergkolleger altid en nøje tilrettelagt plan for turen til toppen og ned igen. De ved præcist, hvor langt de skal nå de enkelte dage, hvilken rute de skal tage, hvor meget mad de må spise, og hvornår på døgnet de skal ramme bjergtoppen. Alligevel opstår det uforudsigelige gang på gang – ofte iscenesat af ubarmhjertige vejrguder – og de er tvunget ud i alternativer.

Omstillingsparathed er blevet en fast bestanddel af Ivan Brauns liv i bjergene,  og i foredraget “Planlæg det uforudsigelige – gør forandringer til noget positivt” giver han foredragsdeltagerne sit bud på, hvordan man håndterer det uforudsigelige og trives med forandringerne, som i forskelligt omfang er et vilkår for os alle.

En af de centrale pointer i Ivans foredrag er, at enhver plan skal tænkes dynamisk, så man i udgangspunktet er parat til at acceptere og affinde sig med risikoen for, at en revurderet plan kan komme i spil. Med de mange erfaringer fra en lang række store ekspeditioner, bidrager Ivan Braun samtidig med det perspektiv, at det netop er gennem det uforudsigelige og forandringerne, vi som individer, medarbejdere og kolleger lærer allermest.

I foredraget forholder Ivan Braun sig i høj grad til spørgsmålene:
  •     Hvordan håndterer man som medarbejder det uforudsigelige og forandringerne?
  •     Hvad kan man som medarbejder lære af det uforudsigelige og forandringerne?

Skab tro og nå helt i mål

Tilbage i 2010 satte Ivan Braun sig et mål. I 2015 vil han bestige Mount Everest uden brug af kunstig ilt. Alt hvad Ivan foretager sig som bjergbestiger fører hen imod dette mål. Klatretræning på bjerge, der i sværhedsgrad minder om Mount Everest, nøje planlagt højdetræning samt forberedelse af teamet, han skal af sted sammen med.

Ivans lange vej til Mount Everest illustrerer en af de helt centrale pointer i hans foredrag “Læg en plan og – nå HELT i mål”. Sætter man sig et mål, hvad enten det er på ledelses- eller medarbejderniveau, er det nødvendigt med en plan med specifikke delmål, som gør det muligt at nå slutmålet.

Vi vokser af udfordringer og ambitiøse målsætninger, men har vi ikke planen, der leder os hele vejen til målet, kan det have store konsekvenser. Som Ivan forklarer, sker 80 procent af alle uheld på bjerget på vejen ned, fordi mange bjergbestigere på forhånd kun har lagt en plan for turen op ad bjerget.

I foredraget viser Ivan, hvordan vejen til slutmålet for den enkelte organisation eller medarbejder ligger i troen på egne evner. Vi skal tro på, at vi kan nå i mål med vores opgaver, og delmålene skaber den overskuelighed, som ikke leder os ud i en uhensigtsmæssig stresstilstand. Med erfaringer fra diverse bjergekspeditioner anskueliggør Ivan i foredraget en række konkrete og handlingsorienterede værktøjer, der kan hjælpe deltagerne sikkert i mål med deres opgaver.

I foredraget forholder Ivan sig i høj grad til spørgsmålene:
  •     Har din organisation eller dine medarbejdere et klart mål for dagen, ugen, måneden eller året?
  •     Hvordan når man som leder eller medarbejder i mål med opgaverne?

Booking af Ivan Braun?


Forespørg gratis og uforpligtende på priser, dato og rådgivning. Kontakt StrongMind Foredrag på:


 
70 27 50 97

eller


kontakt@strongmind.dk

Du kan også udfylde kontaktformularen her på siden. Vi glæder os til at hjælpe dig :)
Foredragsholdere:  
Dato/tidspunkt:  
Sted:  
Kontaktperson (dit navn): *
Firma/Organisation:  
Dit telefon nr.:  
Din e-mail: *
Besked:
 
Foredragsholdere der minder om Ivan Braun
Chris MacDonald
Nye foredrag på vej fra Danmarks mest populære foredragsholder!
Læs mere
Eskild Ebbesen
3 x OL-guld. Energiske foredrag om vindermentalitet, motivation og samarbejde
Læs mere
Jan Sargent Larsen
Mangler din afdeling eller virksomhed ny energi, ny begejstring og ny motivation? Så behøver du ikke lede længere! Det er her det sker.
Læs mere
Mogens "Everest" Jensen
Motivation, begejstring, målsætninger. Foredrag fra manden der løb og cyklede til Mt. Everest for derefter at bestige bjerget. Han har ild i r….!
Læs mere
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
StrongMind Foredrag - Vi kender foredrag | Tel: 70 27 50 97 | E-mail: kontakt@strongmind.dk