70 27 50 97
70 27 50 97

Jens Meibom

Foredragsholder og Elite- og Sportschef i Badminton Danmark


Få et fascinerende og lærerigt indblik i eliteidrættens verden, og hør, hvordan man motiverer og leder mennesker i et verdensklasse high performance miljø.
Gennem mere end 20 år har Jens Meibom arbejdet med elitesport på højeste niveau og præget dansk eliteidræt på flere niveauer.

Som tidligere landstræner i badminton har Jens været træner på allerhøjeste niveau. Han har været personlig træner for profiler som Peter Gade og Camilla Martin, og deltaget som træner ved VM og OL flere gange.

Igennem 10 år var han ansat i Team Danmark som teamleder og opbyggede det sportspsykologiske fagområde i Team Danmark til et team af fem sportspsykologiske konsulenter. I den periode udviklede sportspsykologien i Danmark sig fra at være stort set ikke eksisterende i dansk eliteidræt til at være et integreret fagområde i langt de fleste forbunds eliteprogrammer. Team Danmarks ”sportspsykologiske model” er grundstenen for den praktiske sportspsykologi i Danmark og har været en inspiration for adskillige andre lande.

Endvidere er han medforfatter af Team Danmarks ”Aldersrelaterede Træningskoncept 2.0” samt forfatter af ”Værdisæt for talentudvikling i Danmark”, der har sat retningen om rammerne for talentudvikling i dansk idræt de seneste 15 år.

Siden 2017 har Jens været Elite- og Sportschef i Badminton Danmark, og dermed øverste chef for de danske verdensstjerner som Viktor Axelsen, Anders Antonsen og Mia Blichfeldt, og hele Badminton Danmarks talentudvikling. I sin rolle som Elite- og Sportschef er Jens Meibom ”Dirigenten” der skal sørge for, at den store maskine, der udgør Badminton Danmarks elite- og talentudvikling kører på skinner og løbende udvikles. Det gælder både ledelse af de fem landstrænere samt de 30 elitespillere på det Nationale Elite Træningscenter i Brøndby. Samt de tusindvis af interessenter indenfor talentudviklingen.

Gennem sine mange år som leder indenfor eliteidrætten, kender Jens, som få andre, til de dilemmaer og udfordringer, der eksisterer indenfor eliteidræt, når der både skal leveres verdensklasseresultater samt skabes trivsel blandt medarbejdere og atleter.

I sine foredrag vil Jens give et fascinerende, spændende og lærerigt indblik i eliteidrættens verden -set fra et lederperspektiv samt give bud på, hvordan man motiverer og leder ”High Performance mennesker” med stærke meninger, i et meget kompetetivt miljø, under stor offentlig bevågenhed.

 

Foredrag med Jens Meibom

 

Ledelse af High Performance mennesker og miljøer

Ledelse af et verdensklasse eliteidrætsmiljø sker under særlige vilkår, og kræver derfor særlige ledelsesmæssige færdigheder og indsatser. Hør Jens fortælle om, hvordan han benytter kulturel ledelse som primære ledelsesfilosofi og arbejder med kulturen blandt high performers i elitesportsmiljøer.
 

Talentudvikling i verdensklasse

Hvordan kan Badminton Danmark blive ved med at udvikle spillere i verdensklasse på trods af en meget lille population?
Hvad kendetegner et talentudviklingsmiljø i verdensklasse? Og hvad kan erhvervslivet lære fra sportens talentudviklingsmiljøer?

Booking af Jens Meibom?


Forespørg gratis og uforpligtende på priser, dato og rådgivning. Kontakt StrongMind Foredrag på:


 
70 27 50 97

eller


kontakt@strongmind.dk

Du kan også udfylde kontaktformularen her på siden. Vi glæder os til at hjælpe dig :)
Foredragsholdere:  
Dato/tidspunkt:  
Sted:  
Kontaktperson (dit navn): *
Firma/Organisation:  
Dit telefon nr.:  
Din e-mail: *
Besked:
 
Foredragsholdere der minder om Jens Meibom
StrongMind Foredrag - Vi kender foredrag | Tel: 70 27 50 97 | E-mail: kontakt@strongmind.dk