70 27 50 97
70 27 50 97

Jesper Lundorf

Foredragsholder, sikkerhedschef og tidl. livvagt for kongehuset


Jesper Lundorf er tidligere livvagt hos politiets efterretningstjeneste, hvor han bl.a. passede på både Dronningen og Kronprinsen. Vidste du fx, at det var Jesper som filmede Kronprinsen under vandet i Japan eller trænede med ham til optagelsesprøverne til Frømandskorpset.
Jesper har rejst meget via sit arbejde, og han har trænet med nogle af verdens bedste eliteenheder inden for ledelse og sikkerhed. Jesper udgav i august 2008 bogen ”I Majestætens hemmelige tjeneste” en personlig beretning om vejen til at blive livvagt, om livet bag kulisserne, om overvejelserne og en dagligdag med døden som blind passager.

Jesper Lundorf er ligeledes i besiddelse af et særligt drive, innovation og engagement, når det kommer til at arbejde med andre mennesker. Han har arbejdet med kriminalpræventivt arbejde igennem SSP (samarbejde mellem Skole, Socialforvaltning og Politi), hvor han dengang var en af pionererne inden for de såkaldte overlevelsesture med fortabte unge mennesker. Så har han uddannet politiet i brug af skydevåben, selvforsvar og taktik. Jesper har undervist på politiskolen i forbindelse med livvagtsuddannelse og aspirantkurser.

I en alder af 12 år startede Jesper Lundorf med at træne karate og har fortsat lige siden. Var på Team Danmark-holdet igennem de 18 år, han var tilknyttet det danske landshold. Han blev i en alder af kun 17 år udtaget til VM i Japan – I dag har Jesper oversat al sin erfaring til kompetencer, som han deler med ledere, livsnydere og mennesker i udvikling. Husk på at det eneste her i livet der er konstant – det er forandring.
 
 

Foredrag med Jesper Lundorf

 

Konferencier og ordstyrer

Jesper er flittig brugt ved især store IT-sikkerhed & sikkerhedskonferencer som konferencier. Han har den tekniske forståelse, indsigt i talerstoffet, politisk tæft, skarphed samt den kant, der skal til for at flytte et møde til en uforglemmelig oplevelse.
 

Følg Støvlerne

I 2017 deltog Jesper i Børneulykkesfondens ekspedition til toppen af Kilimanjaro, der også kaldes Afrikas tag. Kilimanjaro er 5.895 meter højt og turen derop førte igennem flere forskellige klimazoner med temperaturer fra -15 grader til 30 plusgrader! Turen stiller derfor kæmpe krav til ikke mindst udrustning og beklædning men også ens tilpasningsevner og ikke mindst højdesygen, der slår tilfældigt og nådesløst ned – noget man ikke kan træne sig til at undgå. Dette er beretningen om turen, sammenholdet, træningen, forberedelsen, forventningerne, det store klimaks, den indre rejse og dialog samt ikke mindst det efterfølgende vakuum der følger i kølvandet på sådan en sansemættet oplevelse.
 

Konflikthåndtering

Det tager kun få sekunder at starte en konflikt, men med lidt forebyggende arbejde, den fornødne indsigt og det personlige kendskab til egne ressourcer, så vil man være meget bedre klædt på til at afværge en nær forestående konflikt. Det handler ikke nødvendigvis om at lære at gå på “konflikttrappen” men mere om hvordan udnytter egen selvindsigt til sin egen fordel.
 

Livvagt

Jesper udgav i august 2008 bogen ”I Majestætens hemmelige tjeneste” en personlig beretning om vejen til at blive livvagt, om livet bag kulisserne, om overvejelserne og en dagligdag med døden som blind passager. Det er også en rejse i anekdoter, rejsedagbøger, den sjove historie, den alvorlige side samt de uforglemmelige oplevelser som et sådanne job også giver.
 

“Security / sikkerhed”

Sikkerhed er noget vi helst ikke taler om og kun nødigt, men så er det fordi der allerede ER sket noget. I sikkerhedsbranchen, der arbejder de fleste stort set altid en hændelse bagud. Man får budget og tilladelse når skaden ER sket, men hvorfor ikke løfte denne viden op til de der skal forstå den – således at man præventivt vil være i stand til at sikre og forsikre sig langt bedre og i sidste ende spare penge for firmaet. Det er jo ikke af ond vilje at man ikke får bevilliget sit sikkerhedsbudget – det er snarere fordi, at de der skal godkende det ikke forstår, hvad det er, de skal bruge det til. Så når vi taler sikkerhed, så handler det om at tale et sprog, som IKKE- sikkerhedsnørder kan forstå – hvilket er det som dette foredrag b.la handler om. Bliv klogere på hvordan du kommunikerer dette usexede budskab ud til både ledelse og medarbejdere – så at de føler sig godt klædt på.
 

Netværk / Networking

Prøv at kigge tilbage på din egen karriere. Vend dig om og kig på hvor mange mennesker, øjeblikke samt situationer, der gjorde en forskel for dig på din vej gennem livet. Der er et ord der altid popper op for de fleste mennesker og det er ordet “TILFÆLDIGHED”. Det er et ord, der lever rigtig godt i netværkssammenhæng – for der ved du aldrig helt hvad, der kan ske og meget sker tilfældigvis fordi du var der. Så hvorfor ikke opsøge tilfældighederne – hvilket er temaet for dette foredrag omkring at netværke samt blive den bedste version af sig selv.
 

Personlig gennemslagskraft

Jesper har igennem sit arbejde som b.la livvagt for Kronprinsen arbejdet meget med den personlige gennemslagskraft. Det at gå fra 0 – 100 i performance, at kunne løsrive den indre motivation, finde denne “særlige indre pinkode” der frigører de ekstra ressourcer. Jesper trænede bl.a med Kronprinsen i forbindelse med Kronprinsens optagelse til Frømandskorpset. Det handler ikke så meget om styrke, muskler og hvor stærk du er men mere om du har mentaliteten, viljen og evnen til at fortsætte når dit system fortæller dig at du aller mest har lyst til at stoppe. Det er faktorer vi alle er i besiddelse af, men som kun de få kender koden til. Foredraget er for alle der ønsker at finde denne kode til den indre skjulte ressource. Husk altid at give dig 100% i alt hvad du gør, med mindre at du er blod donor.
 

Personlig udvikling

Vi lærer igennem hele livet – så den personlige udvikling stopper aldrig – med mindre at vi ønsker at den skal stoppe, hvilket kun sker hvis vi ikke bevarer den naturlige nysgerrighed for det nye, det anderledes, det svære, det umulige, det uopnåelige eller alt det vi drømmer om. Dette er en guide i at turde drømme stort og efterfølgende turde at forfølge det. Tør du give slip på kontrollen, miste fodfæstet for en stund og ryge helt ud af komfortzonen – ja så er du godt i gang med den personlige udvikling.
 

Teambuilding & teamwork

En gruppe af individualister, der hver især kører deres eget løb har ikke meget med et team at gøre og det er præcis det der er den mest markante forskel på en gruppe og et team. I teamet giver vi plads til forskeligheden, til at turde, til at vokse, til at flytte, til at hjælpe, til at støtte og ikke mindst plejer vi den samhørighed det giver at løfte i flok. Hvis du nogen sinde har været en del af et team, der har performet, så kender du følelsen og glæden vi både at byde ind og være der for andre. Det du giver får du ofte 10-foldigt igen og teamet bliver endnu stærkere end før. Mærk og forstå team ånden og forskellen på at der er visse ting som kun kan gøres af et effektivt team – også kaldet “The Teamspirit”

Booking af Jesper Lundorf?


Forespørg gratis og uforpligtende på priser, dato og rådgivning. Kontakt StrongMind Foredrag på:


 
70 27 50 97

eller


kontakt@strongmind.dk

Du kan også udfylde kontaktformularen her på siden. Vi glæder os til at hjælpe dig :)
Foredragsholdere:  
Dato/tidspunkt:  
Sted:  
Kontaktperson (dit navn): *
Firma/Organisation:  
Dit telefon nr.:  
Din e-mail: *
Besked:
 
Foredragsholdere der minder om Jesper Lundorf
Andreas Rønne Nielsen
Fremtidens leder kommer til at bruge og beherske begreber som Sociale Netværk, Netværksledelse, Facilitering m.m.
Læs mere
Eskild Ebbesen
3 x OL-guld. Energiske foredrag om vindermentalitet, motivation og samarbejde
Læs mere
Henrik Mathiasen
Optimisme er et valg!
Book det fantastiske foredrag med Danmarks optimist nr. 1
Læs mere
Nicolai Moltke-Leth
Jægersoldaten der kan gøre jer til et High Performace Team eller øge jeres arbejdsglæde og motivation.
Læs mere
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
StrongMind Foredrag - Vi kender foredrag | Tel: 70 27 50 97 | E-mail: kontakt@strongmind.dk