70 27 50 97
70 27 50 97

Lisbeth Zornig Andersen

Tidl. formand for Børnehuset og nuværende social entreprenør


Forkæmper for socialt udsatte og landskendt for dokumentaren "Min barndom i helvede" og selvbiografien "Vrede er mit mellemnavn"
Lisbeth Zornig Andersen er med sine populære, gribende og ikke mindst inspirerende foredrag om sin barndom og fortid en af Danmark mest eftertragtede foredragsholdere.

Som social entreprenør med fokus på social innovation har Lisbeth Zornig Andersen været med til at sætte dagsordenen og rykke holdninger omkring udsatte og deres vilkår bl.a. igennem et mønsterbryderprogram for socialt udsatte unge og exitprogram for voldsramte kvinder og deres børn.

Lisbeth selv er født i 1968 og var gennem sin opvækst anbragt på en række institutioner samt udsat for både misrøgt og misbrug hjemme. Hun formåede at bryde den negative sociale arv og blive cand. polit. fra Københavns Universitet med speciale i spilteori, efter at hun havde været igennem et ophold på Hylleholt Husgerningskole for særligt vanskelige piger. Derefter var hun IT-specialist i Danske Bank og KMD. Inden hun kastede sig over det sociale entreprenørskab og stiftede Huset Zornig, opnåede hun bl.a. at blive direktør for Specialisterne, der arbejder med at få unge med Asperges syndroms i arbejde, så de kunne bruge deres evner som it-testere.

Lisbeth Zornig Andersens formår på en unik måde, gennem sine stærke og tankevækkende foredrag, at formidle svære budskaber på en tilgængelig måde, hvor hun giver råd og viser vejen til at komme videre. Noget der er aktuelt for os alle men specielt personer, der beskæftiger sig med socialt arbejde til dagligt. Derfor er Lisbeth Zornig Andersens foredrag specielt efterspurgte hos både foreninger og det offentlige som eksempelvis biblioteker, skoler og kommuner.
 


Foredrag med Lisbeth Zornig

 

Vrede er mit mellemnavn

Med udgangspunkt i hendes bog "Zornig - Vrede er mit mellemnavn" og DR-dokumentaren "En barndom i helvede" tager dette gribende foredrag dig med på en rejse gennem et skjult Underdanmark, hvor normerne er tilsidesat og druk, seksuelle overgreb og vold er blevet standard.

Hør hvordan både systemet og de voksne svigtede Lisbeth mens nogle særlige få - hverdagens helte - greb ind og hjalp hende med at finde en vej ud af det helvede hendes barndom var og ind i et normalt voksenliv. Du får et unikt indblik i, hvordan en overlevelsesstrategi kan kompensere for de mangler hun oplevede, og hvordan du selv kan blive en af hverdagens helte for socialt udsatte børn.
 

Underdanmarks jægersoldater

Fascinerende foredrag om 10 mennesker, der brød mønstrene og den sociale arv. De lærte fra en tidlig alder sig selv at begå sig blandt og ikke mindst undgå farlige voksne, og hvordan de skulle kæmpe for at opnå målet om et andet og bedre liv, mens andre omkring dem gik under. Kan vi trække nogle fællestræk og erfaringer ud af deres rejser, så vi kan lære, hvordan vi hjælper andre udsatte børn og unge med at bryde den negative sociale arv og mønstre og springe ud som vindere i livet?

Med udgangspunkt i bogen "Underdanmarks Jægersoldater" giver foredraget indblik i, hvordan de 10 markante personligheder udviklede sig til enmandshære, der ikke lod sig besejre - og hvilke omkostninger det har medført for dem. De 10 "Jægersoldater" talte:
  • Pia Olsen Dyhr, medlem af Folketinget, formand for SF
  • Dennis Ceylan, professionel bokser, udtaget til OL i 2012
  • Lasse Einar Mortensen, sikkerhedssupervisor, Københavns Lufthavn
  • Kristian Ditlev Jensen, forfatter og journalist
  • Claus Elgaard, journalist og tidligere studievært på TV2
  • Karin Schwartz, OL-sølvvinder i taekwondo
  • Jørgen Lange Thomsen, professor i retsmedicin og statsobducent på Syddansk Universitet
  • Gitte Andersen, arkitekt og stifter af SIGNAL Arkitekter
  • Erik Nielsen, borgmester (S) i Rødovre og næstformand for KL
  • Mads Holger, forfatter, debattør og tidligere Folketingskandidat.
I dag er der færre - ikke flere - socialt udsatte, der bryder det negative mønster og sociale arv. Det er simpelthen blevet sværere at bryde ud af det. Er vi som samfund blevet dårligere til at hjælpe? Kan vi af disse 10 fyrtårne lære, hvad der skal til - og måske sætte det på formel? Foredraget giver et unikt indblik i dette, når de 10 lader os komme helt tæt på i deres liv. Et liv hvor der stadig er lange aftener med tvivl på sig selv, men hvor trangen til at lykkes overstrålen denne.
 

De brændte børn

Foredrag baseret på den prisvindende dokumentarserie "De brændte børn" på TV2. Serien følger 4 yngre mennesker i deres forsøg på at få svar på, hvorfor de blev svigtet og misbrugt i barndommen og forstå, hvordan det påvirker dem i deres liv i dag. I foredraget fortæller Lisbeth Zornig Andersen sammen med et af de 4 brændte børn, hvor og hvordan svigtet af barnet skete og ikke mindst, hvordan vi kan rette op på disse svigt og gøre det bedre fremadrettet. Både for at det ikke sker igen og for at hjælpe de "brændte børn" med at få et tåleligt liv, der for evigt er mærket af de svigt, der skete i deres barndom.

Jeg har selv levet en barndom i helvede og ved, hvordan svigt og overgreb sætter sig. Man kan forsøge at fortrænge det, flygte, skifte navn, lyve. Men virkeligheden melder sig hver nat som mareridt, du ikke kan slippe fra. Før eller siden er du nødt til at konfrontere fortiden, hvis du vil videre. Det gør de medvirkende i tv-serien” siger Lisbeth Zornig Andersen.

Foredraget tager dig med på en langtfra let rejse igennem en svær og traumatisk barndom, hvor det "brændte barn" ofte må kæmpe mod den afvisning eller fornægtelse fra de pårørende ud fra devicen "Så slemt var det da heller". En kamp for sandheden om deres egen barndom, der gør det endnu svære at komme videre i livet. Som et vendepunkt i deres barndom har de "brændte børn" hver for sig mødt en nøgleperson, der har haft afgørende betydning for, at de i dag har et nogenlunde fungerende liv og et håb om en fremtid. Disse nøglepersoner har guidet barnet i den rigtige retning og gjort mere end, hvad der kunne forventes af dem og er imod alle odds lykkedes med at gøre en forskel - sande ildsjæle der har reddet de forsømte børn.
 

Udsat barn i en udsat familie

I dette indsigtsfulde foredrag præsenterer Lisbeth Zornig Andersen på baggrund af dine egne erfaringer og omfattende forskning indenfor området et helt konkret bud på en børnestrategi, der potentielt kan betyde forskellen mellem et liv i samfundets skyggeside og et værdifuldt liv som en aktiv del af samfundet. Hvordan kan vi som enkeltpersoner gøre en forskel, så vi får flere succeshistorier?
 

Bliv mester i løvetandsledelse

Som leder har du et valg. Du kan enten trække mælkebøtterne op med roden og smide dem ud, eller du kan forsøge at forædle disse løvetænder til helbredende medicin, der er guld værd!

På samme måde omhandler god ledelse evnen til at fokusere på og udvinde det bedste i den enkelte medarbejder frem for at være fokuseret på at rette op på og reparere manglerne. I stedet for at være fikseret på "udviklingsområder", så styrker man det enkelte menneskes styrke endnu mere - noget en del MUS-samtaler kunne lære noget af. Derved skabes glade og positive medarbejdere, hvilket igen skaber glade kunder og ikke mindst en virksomhed, der er konkurrencedygtig. Det gavner både ejere, medarbejdere og ikke mindst samfundet både økonomisk og menneskeligt.

I foredraget hører vi, hvordan Lisbeth Zornig Andersen som daværende direktør i Specialisterne selv praktiserede og udbredte "løvetandsledelse" i en virksomhed, der ansatte autister som konsulenter for dansk erhvervsliv ved at fokusere på de respektive personers styrke og forfine og nære disse styrker, så potentialet kunne udnyttes fuldt ud.

Booking af Lisbeth Zornig Andersen?


Forespørg gratis og uforpligtende på priser, dato og rådgivning. Kontakt StrongMind Foredrag på:


 
70 27 50 97

eller


kontakt@strongmind.dk

Du kan også udfylde kontaktformularen her på siden. Vi glæder os til at hjælpe dig :)
Foredragsholdere:  
Dato/tidspunkt:  
Sted:  
Kontaktperson (dit navn): *
Firma/Organisation:  
Dit telefon nr.:  
Din e-mail: *
Besked:
 
Foredragsholdere der minder om Lisbeth Zornig Andersen
Jens Romundstad
Kendt som Biker-Jens i sin tid, men nu i en top stilling som Salgsdirektør. Foredrag om bl.a. personlig branding, gruppedynamik, kompetenceudvikling og teambuilding.
Læs mere
Kathrine Lilleør
Danmarks nok mest kendte præst holder inspirerende og nærværende foredrag – emnerne spænder bredt.
Læs mere
Lisbeth Fruensgaard
Foredrag om arbejds- og familieliv, ledelse, stresshåndtering og mindfulness.
Læs mere
Nicolai Moltke-Leth
Jægersoldaten der kan gøre jer til et High Performace Team eller øge jeres arbejdsglæde og motivation.
Læs mere
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
StrongMind Foredrag - Vi kender foredrag | Tel: 70 27 50 97 | E-mail: kontakt@strongmind.dk