70 27 50 97
70 27 50 97

Mads Keiser

Foredragsholder og morsom mand


“Super morsom med et begavet glimt i øjet” og ”Stand-up for voksne”.
“Super morsom med et begavet glimt i øjet” og ”Stand-up for voksne”.

Sådan skrev anmelderne om Mads Keisers optræden. Og det er da også de store emner Keiseren underholder med; Kvinder, kommunikation og kønshormoner. Drengerøve, dumhed og Darwin. Humor, lykke, og hvorfor hverdagen er så hylende morsom.

Mads Keiser er et oplagt valg for enhver forsamling, der har brug for både noget at tænke over og endnu mere at grine af.

Mads Keiser er foredragsholder, stand-up komiker, skuespiller og journalist

Mads er uddannet fra Statens Teaterskole og Journalisthøjskolen i Århus. Han har arbejdet som skuespiller, tekstforfatter, Plat-medlem, tv-vært og har bl.a. lavet de meget succesrige DR-programmer Kald Mig Mads, hvor han sammen med Lone Kühlmann, Ann Mariager o.a. debatterede forskellen på kvinder og mænd. I de senere år har Mads Keiser været særdeles efterspurgt som stand-up komiker og foredragsholder.
 
 

Foredrag med Mads Keiser

 

Humor på arbejdspladsen

Hvis vi aktivt bruger humor, kan vi ændre stemningen på arbejdspladsen markant.  Når vi griner sammen øger vi vores arbejdsglæde, nærværet og vi kan endda nedbringe vores sygefravær. Ganske enkelt: Humor skaber trivsel. Der gemmer sig utallige gode grin og morsomme historier i hverdagens små udfordringer, og det gør der, fordi vi minder mere om hinanden end mange af os umiddelbart tror.

Du har også en nøgle liggende i skrivebordsskuffen, som du ikke aner hvad er til. Jeg har også gamle billeder i en æske, som jeg da også snart skal have ryddet op i. Vi har allesammen gammel medicin stående, som vi egentlig ikke har brug for mere. Og hvis ikke vi selv har, så kender vi nogle der har. Det er i den genkendelighed at humoren gemmer sig, og i denne overraskelse, at det store grin kommer fra.

Mads Keiser fortæller i dette morsomme foredrag om, hvordan i kan lære at se mere humoristisk på livet, og dermed forandre det. Det er ikke særlig svært. Foredraget er tankevækkende og med garanti for grin.

OBS! Målrettet foredrag: Som noget nyt tilbyder Mads Keiser nu at målrette sit populære foredrag “Humor på arbejdspladsen” til lige præcis din arbejdsplads.

Foredraget handler om hvordan man vender hverdagens besynderligheder, irritationsmomenter og trivialiteter både i det private og på arbejdspladsen til noget sjovt. Og foredraget er derfor oplagt til at målrette mod den aktuelle virksomheder/institution/organisation.

Et målrettet foredrag indebærer et besøg på arbejdspladsen og en snak om nogle af de funktioner, fagtermer, arbejdsgange, rutiner, og de små detaljer og informationer, der typisk udgør hverdagen og kulturen på netop din arbejdsplads.

Et målrettet foredrag med eksempler fra ens egen arbejdsplads bliver mere relevant, det “sætter sig bedre” og bliver dermed også mere underholdende.
 

Oplevelse!

Et underholdende foredrag om oplevelsesøkonomi. Hvordan kan det være, at en kop kaffe kan koste under 1 kr., når den bliver lavet hjemme i køkkenet. Men bliver den serveret på en café på Markuspladsen i Venedig, så koster den samme kop kaffe pludselig 70 kr.? Kaffen er jo den samme, men prisforskellen er oplevelsesøkonomi.

Oplevelsesøkonomi er alle vegne. Det er umuligt at finde en kommune, virksomhed eller institution herhjemme, som ikke på en eller anden måde forholder sig til begrebet.
Men hvad er oplevelsesøkonomi? Hvad gavner det, og hvorfor kan det virke en smule provokerende?

Hvad betyder autenticitet, transformation, brugerinddragelse osv.? Hvad definerer en god og meningsfuld oplevelse og den virkelig dårlige? Og hvad har ligusterhække, Bonderøven og et impulskøb af en 30 meter lang fjordfærge tilfælles med oplevelsesøkonomi? Mads Keiser giver jer svarene i et vanvittig underholdende gennemgang af oplevelsesøkonomiens faldgruber og ABC.

Foredraget er velegnet til konferencer, fyraften-møder og teambuilding-arrangementer. Foredraget kan målrettes efter arrangørens ønsker, og er velegnet til efterfølgende debat.
 

Han, Hun og Forskellen – Et brag af et foredrag om forskellen på mænd og kvinder

Oplev et humørfyldt  foredrag, når Mads Keiser fortæller om forskellen på mænd og kvinder.

Hvorfor er mandeinfluenzaen så farlig en sygdom, og hvorfor er kvinder bedre til at lyve end mænd? Hvorfor er testosteron altødelæggende for mænds evner til at vaske tøj, og hvad er logikken egentlig bag kvinders logik? Hvilke tophemmelige og urgamle regler er det, som mænd alle kender og følger? Hvad har kvinders humoristiske sans og penisjalousi egentlig tilfælles? Hvad er fup, hvad er fakta, hvad er fordomme, og hvad siger videnskaben til det hele?

Foredraget om Han, hun og forskellen er en morsom blanding af alvor og grin, hvor man igennem Mads Keisers historier vil genkende og grine af sin partner og – ikke mindst – af sig selv. Begge køn vil føle kærligheden i dette forrygende og underholdende foredrag.
 

Ordstyrer

Mads Keiser har gennem de senere år ofte været benyttet som ordstyrer/moderator på diverse møder, debatter, konferencer osv., og er derfor en rutineret, underholdende og engageret ordstyrer, der kan binde dit arrangement sammen og skabe overblik.

Med en baggrund som journalist, uddannelse fra Journalisthøjskolen og Teaterskolen, og en mastergrad fra RUC er Mads Keiser en moderator/ordstyrer med “fornemmelse for salen” og for at skabe en positiv stemning og involvere publikum. Noget han også har benyttet i sine mange års arbejde som tv-vært, foredragsholder og entertainer.

 

Booking af Mads Keiser?


Forespørg gratis og uforpligtende på priser, dato og rådgivning. Kontakt StrongMind Foredrag på:


 
70 27 50 97

eller


kontakt@strongmind.dk

Du kan også udfylde kontaktformularen her på siden. Vi glæder os til at hjælpe dig :)
Foredragsholdere:  
Dato/tidspunkt:  
Sted:  
Kontaktperson (dit navn): *
Firma/Organisation:  
Dit telefon nr.:  
Din e-mail: *
Besked:
 
Foredragsholdere der minder om Mads Keiser
Farshad Kholghi
Danmarks sjoveste foredrag om kropssprog!
Læs mere
Henrik Marstal
Debattør og feminist Henrik Marstal
Læs mere
Mads Christensen
Uforudsigeligt foredrag fra Danmarks største blærerøv. Tør du høre om verden ifølge Mads Christensen?
Læs mere
Mette Bloch
Mette Bloch er 2x verdensmester og leverer nogle forrygende foredrag om målsætning og vindermentalitet.
Læs mere
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
StrongMind Foredrag - Vi kender foredrag | Tel: 70 27 50 97 | E-mail: kontakt@strongmind.dk