70 27 50 97
70 27 50 97

Naser Khader

Foredragsholder, politiker, seniorforsker og radiovært.


Naser Khader er født i Syrien og har haft en stor del af sin opvækst i Mellemøsten.

Han er nok Danmarks mest markante stemme i debatten om Islam og Mellemøsten og han er ikke bange for at sige sin mening. Dette skinner også igennem i hans foredrag som er levende og spændende.
Naser Khader (f. 1963) er vokset op i Mellemøsten  og kom til Danmark som 11-årig og er i dag dansk statsborger.

Han har siddet i Folketinget i perioden 2001-2011, hvor han blev det første Folketingsmedlem med invandrerbaggrund. Han har altid været en markant figur i dansk politik med bl.a. en fremtrædende rolle under Muhammed-krisen.

Naser Khader har skrevet flere bøger hvor bogen “Ære og SKam” nok er den mest kendte.

Naser Khader er i dag Senior Fellow ved Hudson Institute i Washington DC, USA og en flittigt brugt komentator i både radio og TV.

Bemærk, at Naser Khaders foredrag er IKKE-politiske, men oplysende.
 
 

Foredrag med Naser Khader


Danskerne er så sjove – synes vi selv!

Dansk humor, slang og ironi er noget af det sværeste at lære at forstå, når man kommer til Danmark udefra. Jeg lærte selv i sin tid udtryk som “bred ymer” og “knæhøj karse” uden helt at vide, hvad det betød, og den danske ironi var også svær at fatte – mente de det alvorligt, eller hvad?

Til gengæld oplevede jeg, at når man kan det dér med humoren, så bliver man hurtigt ’en af vor egne’ uanset hudfarve eller baggrund. Jeg har i flere årtier interesseret mig for dansk humor og det danske sprog, og jeg har siden modtagelsen af Modersmålsprisen i 2000 arbejdet med ideen om en kortlægning af danskernes humor. Dansk humor har en sproglig frigjorthed og mangel på tabuer, der kan få selv den mest frigjorte udlænding til at rødme. I dette foredrag vil jeg give en morsom og tankevækkende rundtur i dansk humor, det danske sprog og den danske selvforståelse.
 

Den tvivlende muslim

Indtil jeg var en 17-18 år, var jeg praktiserende muslim, men gradvist udskiftede jeg islams strenge regler og ritualer med demokrati og humanisme. Jeg hældte med andre ord ung vin på en ny sæk – og den gamle sæk er smidt ud. Den nye sæk får med tiden mere indhold, men indtil videre består den af grundlæggende frihedsværdier, demokrati og den individuelle frihed til at bestemme over eget liv, krop og seksualitet. Dog er der også elementer af, hvad jeg har aversioner overfor, bl.a. at man slår ihjel i Guds navn. Jeg vil gøre op med det stereotype billede, som mange har af muslimer. Samtidig vil jeg sætte spørgsmålstegn ved den muslimske gudsforståelse, hvor alle handlinger foretages med henblik på at få en plads i Guds rige. I fordraget kommer jeg nærmere ind på, hvorfor jeg personligt, ja næsten fundamentalistisk, forsvarer demokratiet med næb og kløer, og hvorfor det at forlade islam af og til dukker op i min bevidsthed.
 

Det (u)lykkelige Arabien

Indtil for ganske nylig har jeg haft et ganske deprimeret syn på de arabiske lande. Siden det arabiske forår er der dog rullet en lavine ind over det ene arabiske land efter det andet, og der er lige pludselig kommet fornyet grund til håb for de arabiske civilbefolkninger.

Herhjemme er der en tendens til at skære alle arabere over én islamisk kam. Der er 23 arabiske lande. Alle har de forskellige historier, og alle har de såvel forskellige som fælles kulturelle træk.

Jeg vil med udgangspunkt i både arabernes historie og den vestlige påvirkning forsøge at give et bud på, hvad det er for nogle mennesker, der bor i de arabiske lande. Jeg vil fortælle om de normer, der danner et fælles kulturelt grundlag, men jeg vil også komme ind på de traditioner, befolkninger, skæbner, myter og samfundsforhold, der ligger til grund for diversiteten de arabiske lande imellem.
 

Foredrag om Islamisk Stat

Islamisk Stat har været en af de hurtigst voksende terrorgrupper i nyere tid. På ikke engang ét år har de forvandlet sig fra at være en lille ubetydelig fraktion i al-Qaeda til at blive en væsentlig magtfaktor i Mellemøsten og udgør nu en seriøs sikkerhedstrussel for hele Verden.

I foredraget vil jeg kigge på, hvad Islamisk Stat er for en størrelse. Hvordan opstod terrorgruppen, og hvilke faktorer gjorde det muligt for dem at blive så magtfulde på så kort tid? Hvad er deres mål, og hvorfor hader de Vesten og jøder så meget? Foredraget vil give et indblik i, hvad det er for en ideologi, der dominerer Islamisk Stat, og man vil blive klogere på, hvad islamisme, jihadisme og Broderskabet er for nogle størrelser. Islamisk Stat tiltrækker desuden mange unge – herunder også unge fra Danmark. Jeg vil derfor komme ind på, hvorfor folk bliver radikaliserede, og hvordan terrorgruppens medlemmer bliver rekrutteret.
 

I Danmark er jeg ikke født, men her har jeg hjemme

Danmark bliver i stigende grad et multietnisk og multikulturelt samfund – to begreber, som skræmmer mange. Men hvad betyder det? Nogle mener, at den danske kultur er truet, andre mener, at det går fremragende, og at det er fantastisk eksotisk. Sandheden er, at Danmark er under forandring, og at det giver både problemer, men samtidig også nye muligheder. Jeg giver mit aktuelle bud på danskhed og på, hvorvidt man kan være både dansker og muslim på samme tid.
 

Ære og Skam

Et foredrag med udgangspunkt i min bog ”Ære og skam” fortæller jeg om familiens rolle i en Mellemøstlig/muslimsk kultur, om hvorfor folk fra Mellemøsten indimellem lader deres reaktioner være bestemt af ære og skams uskrevne regler – og ikke mindst om hvad man skal være opmærksom på, når man oplever ære og skam udfolde sig i en dansk virkelighed.

Booking af Naser Khader?


Forespørg gratis og uforpligtende på priser, dato og rådgivning. Kontakt StrongMind Foredrag på:


 
70 27 50 97

eller


kontakt@strongmind.dk

Du kan også udfylde kontaktformularen her på siden. Vi glæder os til at hjælpe dig :)
Foredragsholdere:  
Dato/tidspunkt:  
Sted:  
Kontaktperson (dit navn): *
Firma/Organisation:  
Dit telefon nr.:  
Din e-mail: *
Besked:
 
Foredragsholdere der minder om Naser Khader
Farshad Kholghi
Danmarks sjoveste foredrag om kropssprog!
Læs mere
Lars Barfoed
Tidligere Minister Lars Barfoed taler b.la. om ledelse, politik, demokrati, infrastruktur og mobilitet.
Læs mere
Steffen Jensen
Steffen Jensen er kendt fra TV og et af Danmarks allerbedst kendte ansigter. Han rapporterer fra Mellemøsten og krigszoner.
Læs mere
Uffe Ellemann-Jensen
Tidligere Udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen fortæller om en verden i stadig forandring
Læs mere
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
StrongMind Foredrag - Vi kender foredrag | Tel: 70 27 50 97 | E-mail: kontakt@strongmind.dk