70 27 50 97
70 27 50 97

Peter Tanev

Vejr- og klimaekspert kendt fra TV


Sjove og informative foredrag om vind, vejr og klima med hele Danmarks "vejrmand"
Peter Tanev har siden 1996 været ansat på TV 2 vejret og ofte brugt som ekspert og debattør når det drejer sig om vejr og klima. Han har en bachelor i klimatologi og har skrevet flere bøger om bl.a. Det danske vejr.

Peter Tanev forsøger altid at få humor og godt humør med i sine oplæg og foredrag, for som han selv siger: ”Fordi noget er fakta, behøver det jo ikke være kedeligt”, og kedeligt er det sjældent når Peter Tanev folder sig ud og fortæller om vejr og vind krydret med anekdoter fra sine mange år på skærmen.

Peter forsøger altid at skræddersy foredraget til den enkelte begivenhed i forhold til hvem der kommer, dagens tema osv.
 

Foredrag med Peter Tanev

Kriser og klimaet

Globalt bliver vores verden til tider ramt af store kriser eller katastrofer, som påvirker vores hverdag, samfund og økonomi og i sidste ende også vores klima. Store kriser som f.eks. Corona, 9/11 eller bristen af den økonomiske boble i 2008 er synlige i vores Co2 aftryk og påvirker også vores klima/vejr, og giver os et billede af hvad der sker når samfundet ”kollapser”.

I dette foredrag kommer Peter Tanev bag om klimaet i forhold til begivenheder, der påvirker store dele af kloden. Hvad betyder en krise for Co2 aftrykket i vores atmosfære og hvad kan det i sidste ende betyde for klimaet. Hvad kan vi lære af store økonomiske udfordringer eller pandemier, og kan denne læring optimere vores mål om at nedsætte den globale udledning af Co2 og kommer vi styrket ud af disse udfordringer i vores kamp for klimaet? Det være sig i forhold til måden samfundet ”genopstår” på eller nye teknologiske løsninger eller blot en ændret adfærd. Kan effekterne af kriser (ingen fly, hjemmearbejde osv.) også være en indikator på hvor meget der skal til, for at ændre den globale udledning af Co2 og et billede på hvor meget det vil kræve af menneskeheden de kommende år.

Der vil være flere visuelle eksempler på hvordan kriser har påvirket vores vejr og klima.
 

Klimaforandringerne på nært hold

Mange mener, vi skal passe på klimaet for vores børn og børnebørns skyld, men klimaet har forandret sig, og vi står midt i klimaforandringerne. I dette foredrag kommer du helt tæt på klimaet, får eksempler på aktuelle klimafordringer, og hvad det betyder for vores vejr og hverdag.

Foredraget tager udgangspunkt i klimaforandringerne og vores hverdag, vi kommer tæt på os selv og de udfordringer, som vi står overfor, og dem der kommer. Peter Tanev tror på menneskeheden, teknologien og innovation, og derfor tager foredraget også fat på nogle af de mange muligheder, der findes og kommer, når det handler om at løse klimakrisen.

Foredraget tager udgangspunkt i dit arrangement, så det rammer målgruppen eller temaet på dagen, og ofte kan der bygges lokale eksempler ind i en global udfordring.
 

Din hverdag - Vores klode

Bliv klogere på klimaændringernes konsekvenser for Danmark, men i høj grad også på, hvordan vores hverdag påvirker klimaet, kloden og atmosfæren.
Hvorfor bliver vejret vildere? Hvad sker der med det danske vejr? Hvor meget skrald producerer du hvert år? Hvor meget mad smider du ud? Hvor langt skal du cykle for at spare den CO2, du brugte på en flyrejse til Barcelona? Disse og mange flere spørgsmål får du svar på i foredraget ”Din hverdag – vores klode”.

Et spændende foredrag som med udgangspunkt i klimaet og de klimaændringer, vi står overfor, tager fat i hvor meget, vi mennesker ”fylder” her på jorden. Der er en sammenhæng mellem vores hverdag og klimaet på jordkloden, alle mennesker sætter et CO2 aftryk hver dag, og det har betydning for vores klima her og nu og i fremtiden. Det er ikke et ”løftet pegefinger” foredrag, men mere en aha-oplevelse for mange af os, som ikke tænker over, hvor store spor vi sætter på kloden i vores hver dag, f.eks. ved vores skrald, madspil, CO2 osv.

I foredraget kommer man bagom klimaet, og hvorfor det ændrer sig, men det er i høj grad lagt an på, hvad man kan gøre for at vores hverdag er mere bæredygtig. Dette med gode eksempler både på hvad den enkelte kan gøre, men også med et kig på de mange muligheder, der findes både alternativt og teknologisk. Vidste du fx at: Vores mad udleder dobbelt så meget CO2 som vores biler. Man overvejer at bruge satellitter med store spejle til at sende solstråler ned på jordkloden. Bøvser og prutter har stor betydning for vores klima. Du kan ”tjene” 20.000 på et år ved at tænke klimakorrekt.

Foredraget egner sig i høj grad til virksomheder, skoler, læreanstalter eller foreninger, som gerne vil sætte fokus på bæredygtighed og gøre tilhørerne klogere på de aftryk, vi sætter på kloden. Det hele som sædvanligt blandet sammen med Peter Tanevs humoristiske tilgang til vejr, klima og formidling af Naturvidenskabeligt stof.

Går vejret amok?

Bliver kloden varmere? Og får vi en ny istid? Hvad er en tornado? Og hvad er en orkan? Hvorfor er der nu så mange orkaner, oversvømmelser, etc.? Hvad med det danske vejr? Hvad kan vi forvente de næste år? Alle hører og ser om vejrkatastrofer hver dag, men hvad sker der med vores vejr? Er vejret gået amok?

Dette er et foredrag, der tager fat i de ekstreme vejrsituationer, vi oplever for tiden og forklarer, hvordan de opstår og hvor de er på vej hen – og om det er naturligt eller ej. Der vil i Peter Tanevs foredrag blive draget paralleller til det danske vejr, som også går amok af og til.
 

Konferencier / ordstyrer

Skal dit arrangement, firmafest eller lign. have en underholdene konferencier eller ordstyrer kan Peter Tanev også være det rette valg. Hans mange år på skærmen, giver ham den sikkerhed, som der skal til, når man skal styre et arrangement gennem en god dag eller aften.

Booking af Peter Tanev?


Forespørg gratis og uforpligtende på priser, dato og rådgivning. Kontakt StrongMind Foredrag på:


 
70 27 50 97

eller


kontakt@strongmind.dk

Du kan også udfylde kontaktformularen her på siden. Vi glæder os til at hjælpe dig :)
Foredragsholdere:  
Dato/tidspunkt:  
Sted:  
Kontaktperson (dit navn): *
Firma/Organisation:  
Dit telefon nr.:  
Din e-mail: *
Besked:
 
Foredragsholdere der minder om Peter Tanev
Bjørn Lomborg
Verdens sande tilstand. Hør Lomborgs syn på verdens store udfordringer.
Læs mere
Jesper Theilgaard
Meteorolog, tidl. tv-vært, forfatter og klimaekspert
Læs mere
Lykke Friis
Tidligere minister for klima, energi og ligestilling samt Europaekspert.
Læs mere
Sebastian Mernild
Klimatopforsker, eventyrer og hovedforfatter på IPCC-rapporten
Læs mere
StrongMind Foredrag - Vi kender foredrag | Tel: 70 27 50 97 | E-mail: kontakt@strongmind.dk