70 27 50 97
70 27 50 97

Poul Guldborg

Foredragsholder, kommunikationsrådgiver & Kundeservice ekspert


Vil I forbedre jeres kommunikation eller kundeservice? Så er Poul Guldborg det oplagte valg som foredragsholder. Poul er en af Danmarks mest erfarne og efterspurgte rådgivere og foredragsholdere inden for service og kommunikation.
Poul rådgiver og underviser alt fra internationale koncerner til mindre virksomheder og det offentlige i, hvordan de skal nå ud til omverdenen med deres budskaber – og få tilfredse kunder.

Poul har f.eks. reddet store virksomheder sikkert ud af rasende mediestorme. Han har hjulpet den danske 7-Eleven kæde til at blive den 7-Eleven kæde, der yder den bedste kundeservice i hele verden. Og som foredragsholder elsker han at bruge humor, inddrage sine tilhørere og sende dem hjem med ny viden – brugbare værktøjer – og et smil på læben.

Ud over temaerne kundeservice, klagebehandling og kommunikation ynder Poul også at holde foredrag om Networking – og i alle sine foredrag deler han rundhåndet ud af sine egne erfaringer og brugbare råd. Poul er en meget velforberedt foredragsholder. Han sætter sig ind i, hvem I er som kunder og hvilket udbytte, I forventer at få ud af hans foredrag. Det samme gælder, når Poul optræder som en skarp og engageret ordstyrer i forbindelse med f.eks. debatter og workshops.

Poul er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og certificeret som Business Practitioner fra Aarhus Business School, og han har en fortid som reporter på TV-Avisen og studievært på forbrugerprogrammet ”Rene ord for pengene”, hvor han ”grillede” forskellige producenters tvivlsomme produkter og serviceydelser.

I 8 år var Poul informationschef i Dansk Supermarked, der tæller Føtex, Bilka og Netto. I tiden hos Dansk Supermarked kårede de danske journalister ham i to forskellige undersøgelser til Danmarks bedste kommunikationschef.
 
 

Foredrag med Poul Guldborg

 

Der sætter jeg aldrig mine ben igen (Kundeservice)

I dag er den bedste vare til den billigste pris ikke nogen garanti for succes. Dårlig service jager altid kunderne væk. Og det er problematisk.

To ud af tre kunder holder op med at handle i en forretning uden at klage over det, de er utilfredse med. Til gengæld fortæller de samme personer op til 10 andre personer, at de har haft en dårlig oplevelse. Og så forsvinder en stor del af disse potentielle kunder også.

Poul Guldborg har en fortid som medgrundlægger af og studievært på Danmarks første TV- forbrugerprogram ”Rene ord for pengene”, hvor han ”grillede” tvivlsomme forretningsdrivende og deres produkter. I gennem 8 år var han informationschef i Dansk Supermarked Gruppen, hvor han ofte var den sidste stopklods, når aggressive kunder f.eks. truede med at trække koncernen i ”Kontant”.

I dette forrygende foredrag fortæller Poul Guldborg, om fif, finter og faldgruber inden for kundeservice. Han krydrer det hele med sine egne erfaringer og giver sine 10 bud for god kundeservice.

Hvis I f.eks. ønsker en halv eller hel dag med temaet ”kundeservice og klagehåndtering”, kan dette foredrag med fordel kombineres med foredraget ”Hurra, vi har fået en klage”, og der kan laves gruppearbejde omkring organisationens service-koncept osv.
 

Hurra, vi har fået en klage (Kundeservice – klagehåndtering)

Kunderne klager mere og mere, og de har aldrig været mere troløse, end de er i dag. Men har  kunderne altid ret? Og hvordan forvandler man en kongesur kværulant til en kisteglad kernekunde?

”Hurra, vi har fået en klage” er på én gang et underholdende foredrag om vanskelige kunder og et intensivt kursus i at håndtere klager korrekt. Et kursus som med garanti vil tjene sig ind mange gange, fordi det fremover gør jer i stand til at holde på de klagende kunder – og dermed undgå tab af omsætning.

Foredragsholderen, Poul Guldborg, har en fortid som medgrundlægger af – og studievært på Danmarks første forbrugerprogram på TV,  ”Rene ord for pengene” og som informationschef i Dansk Supermarked. Her var han ofte var den sidste stopklods, når aggressive kunder f.eks. truede med at trække koncernen i ”Kontant”. Han har desuden også arbejdet inden for restaurationsbranchen og i andre serviceerhverv.

Dette foredrag kan med fordel kombineres med foredraget ”Der sætter jeg aldrig mine ben igen”, hvis I f.eks. ønsker en halv eller hel dag med temaet ”kundeservice og klagehåndtering”.
 

Fatter du ikk’, hvad jeg siger! (Kommunikation)

Hver eneste dag er dårlig eller manglende kommunikation årsag til et hav af ulykker og katastrofer verden over. Start af krige, udbrud af sygdomsepidemier, lukning af virksomheder, skilsmisser, retssager og voldelige overfald er blot nogle af de kedelige resultater, der kan komme ud af dårlig eller manglende kommunikation. Meget af det kunne undgås – hvis bare vi var bedre til at kommunikere.

Kommunikation er et håndværk – og alle kan lære det. I foredraget ”Fatter du ikk’, hvad jeg siger!” åbner journalist og kommunikationsrådgiver Poul Guldborg den sproglige værktøjskasse og giver dig en stribe gode råd og konkrete værktøjer til at kommunikere, så dit budskab bliver hørt, læst og forstået – både på arbejdet og derhjemme.

Poul Guldborg er tidligere, i flere undersøgelser, kåret til Danmarks bedste kommunikationschef.
 

Skab forandringer der fryder! (Forandringskommunikation)

Forandring fryder… siger et gammelt mundheld. Men det er løgn. Forandringer frustrerer.

Er du leder i en organisation, har du har sikkert prøvet at informere medarbejdere, kunder eller samarbejdspartnere om et helt nyt tiltag, som du er sikker på vil blive taget imod med kyshånd. Men til din store overraskelse bliver du mødt med korslagte arme, nedadvendte mundvige og massiv modstand mod det nye. Hvorfor reagerer mange mennesker sådan på forandringer?

I foredraget lærer du, hvorfor mange mennesker har modstand mod forandringer, og du får nogle enkle og konkrete værktøjer til at kommunikere forandringer, så din målgruppe forstår og efterlever dem.

Foredraget et ideelt for alle ledere, der befinder sig i en organisation, der løbende har brug for at gennemføre forandringer – eller som står overfor en konkret forandring i organisationen. Foredraget kan evt. laves til et halvdagskursus i forandringskommunikation, hvor vi arbejder med aktuelle cases fra jeres egen verden.
 

Networking – den nemmeste vej til succes (Networking)

Nogle medarbejdere bringer konstant vigtig ny viden til virksomheden. De skaffer nye kunder, og de kan ”gratis” løse problemer, som arbejdsgiveren normalt må købe konsulenter til. Og hvis en betydningsfuld medarbejder rejser, så kan de også hurtigt finde en ny, dygtig erstatning. De kan få adgang til koncerter, det ellers er umuligt at få billetter til, og de kan altid skaffe en taxa – også nytårsaften. De har altid en ledig lejlighed på hånden, og en pålidelig håndværker, der kan sætte den i stand. Og så hagler det altid ind med gæster og gaver, uanset om de ligger på sygehuset eller holder reception. Men hvorfor er det sådan? Og hvordan får vi andre en bid af kagen.

Kodeordet er netværk. I dette inspirerende foredrag, der også rummer et par små praktiske øvelser, afslører Poul Guldborg hvordan man etablerer og udvikler et godt netværk. Et netværk der er guld værd for arbejdsgiveren, familien og én selv.

Booking af Poul Guldborg?


Forespørg gratis og uforpligtende på priser, dato og rådgivning. Kontakt StrongMind Foredrag på:


 
70 27 50 97

eller


kontakt@strongmind.dk

Du kan også udfylde kontaktformularen her på siden. Vi glæder os til at hjælpe dig :)
Foredragsholdere:  
Dato/tidspunkt:  
Sted:  
Kontaktperson (dit navn): *
Firma/Organisation:  
Dit telefon nr.:  
Din e-mail: *
Besked:
 
Foredragsholdere der minder om Poul Guldborg
Jacob Mikkelsen
Jacob Mikkelsen er ekspert i kundeservice og kundeloyalitet.
Læs mere
Jan Sargent Larsen
Mangler din afdeling eller virksomhed ny energi, ny begejstring og ny motivation? Så behøver du ikke lede længere! Det er her det sker.
Læs mere
Jesper Lundorf
Mest kendt for sin bog om livet som livvagt for Kongehuset. Men han kan holde foredrag om så meget andet.
Læs mere
Sebastian Nybo
Fantastiske foredrag om:

* High Performance Team
* Arbejdsglæde
* Forandring
* Konflikthåndtering
Læs mere
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
StrongMind Foredrag - Vi kender foredrag | Tel: 70 27 50 97 | E-mail: kontakt@strongmind.dk