70 27 50 97
70 27 50 97

Thomas Thaulov Raab

Foredragsholder og ekspert i hjernen


Thomas Thaulov Raab har gennem mere end ti år rejst landet tyndt med sine foredrag om hjernen og den moderne hjerneforskning. Han formidler videnskab på et kompetent og underholdende niveau.
Thomas Thaulov har arbejdet på alle medieplatforme: tv, teater, radio og internet, etc., både foran og bagved kulisserne. Thomas har bl.a. medvirket på en lang række af Peter Lund Madsens formidlingsprojekter om videnskab generelt, såvel som hjerneforskning i særdeleshed, senest som researcher på bestselleren ”Dr. Zukaroffs Testamente” (2012). Senest har Thomas Thaulov Raab og Peter Lund Madsen sammen skrevet ”En bog om hukommelsen” (2013), som indeholder alt det, man bør vide om hukommelsen – krydret med fornøjelige illustrationer og pudsige historier.

Alle vores oplevelser, følelser og tanker er skabt af hjernen. Men hjernen skaber ikke blot vores opfattelse af virkeligheden, den er også afgørende for, hvilke beslutninger vi tager. Det er gammel sandhed, at vi ikke har selvindsigt i, hvorfor vi handler, som vi handler, og hvorfor vi gør, som vi gør. For at forstå hvilke faktorer, der spiller ind når vi træffer beslutninger, foretager valg – eller blot omgås hinanden – er det at forstå, på hvordan hjernen grundlæggende fungerer. I disse år er vi vidne til en eksplosiv udvikling indenfor hjerneforskningen, som også sætter sig spor i vores samfund.

Men hvad er egentlig op og ned på de mange forskellige budskaber, vi hører i medierne? Hvad er fup og hvad er fakta? Og ikke mindst – hvordan bestemmer hjernen sig egentlig for, hvad vi bør gøre, og hvad vi bør holde os fra?
 

Foredrag med Thomas Raab

 

Teenagehjernen

Thomas Raab kigger på, ligesom i programmet "Teenageboblen" på TV Øst, hvad der sker med hjernen i teenagealderen. Tænker teenagere anderledes end børn og voksne – og hvorfor? Hvorfor er teenagere mere emotionelle end de fleste voksne? Hvad er forklaringen på teenageres risikoadfærd – og kan man gøre noget for at undgå den? Hvordan ændrer søvnmønstrene sig i forbindelse med teenagehjernens udvikling – og kan man tage højde for det? Et lærerigt foredrag om teenagehjernen, som giver en bedre forståelse for, hvad der foregår i hovedet på teenagere.
 

17 myter om hjernen

Har vi en stenalderhjerne? Bruger vi kun 10 procent af vores hjerne? Og kan hjernen trænes ligesom en muskel? Består mere end halvdelen af hjernen faktisk af fedt? Er menneskehjernen virkelig dyrerigets største? Og er det rigtigt, at hjernen ikke kan føle smerte? Der florerer en lang række forestillinger om hjernen. Men langt fra alle forestillinger er korrekte, når man går dem nærmere efter i sømmene. Hjernen er med andre ord ikke altid, hvad vi tror, den er.

Med udgangspunkt i bogen “100 myter om hjernen” gennemgår Thomas Thaulov Raab i et oplysende og underholdende foredrag nogle af de mest udbredte og misvisende myter om hjernen og forklarer kort og præcist, hvad der er op og ned, myte og virkelighed. Et foredrag som ikke blot afkræfter en lang række af de mest udbredte misforståelser om hjernen, men som også vil gøre dig klogere på den sære fedtklump, vi render rundt med inde i vores hoveder.


Hukommelsens væsen

Et foredrag om hukommelsen

Vi tænker ofte kun på hukommelsen, når den svigter. Når vi har glemt vores adgangskoder, hvor vi har stillet vores bil, eller hvad det nu lige var, vi skulle købe ind. Det er med andre ord hukommelsens paradoks, at vi kun husker de situationer, hvor den kommer til kort, mens vi alt for let glemmer alt det, som hukommelsen udfører, som er fuldstændigt uundværligt for os.

Hukommelsens funktion er langt mere omfattende end blot at huske enkeltdetaljer. Den sørger for, at det vi husker, er det, som betyder mest for os. Den er afgørende for, at vi er i stand til at sortere og prioritere i de ufattelige mængder af information, vi bombarderes med hver eneste dag. Den er afgørende for, at vi er i stand til at planlægge fremtiden, og ikke blot løber rundt som hovedløse høns. Hukommelsen er med andre ord langt fra en simpel hjælpefunktion, som kunne trænge til forbedring. Den er på alle måder et af de vigtigste omdrejningspunkter i alt, hvad vi er og gør. I stedet for at drømme om den perfekte hukommelse, er det derfor måske på tide at blive bedre til at leve sammen med den hukommelse, vi nu engang har?

Et foredrag om hukommelsen gennemgår alt det, du ikke vidste – eller måske blot havde glemt? – om hukommelsens væsen. Hvordan den præger, hvem vi er. Hvordan den sørger for, at vores muligheder for at klare livets udfordringer er optimale. Og hvordan den i virkeligheden spiller en langt større rolle for resten af hjernens funktion, end man måske har gjort sig klart. Kort sagt: dit syn på hukommelsen vil aldrig igen blive helt det samme!
 

Hjernedannelse

Hvem er vi? hvor kommer vi fra? hvor skal vi hen? Hjerneforskningen beskæftiger sig i stadigt stigende omfang med emner og spørgsmål, som tidligere var forbeholdt mere filosofiske spekulationer: Har vi en fri vilje? Hvad er bevidstheden – og hvordan opstår den? Hvordan former vi vores oplevelse af virkeligheden? Kan man aflæse vores tanker udefra? Spørgsmål som alle er tæt forbundet til vores selvforståelse. 

Men er det virkeligt nødvendigt altid at blande hjernen ind i spørgsmålet om, hvordan vi opfatter os selv? Og hvad kan hjerneforskningen i givet fald overhovedet lære os om, hvem vi er, og hvordan vi fungerer? Med aktuelle eksempler fra den aktuelle forskning diskuteres og illustreres, hvad resultaterne fra den moderne hjerneforskning egentlig kan lære os om os selv, hvor grænserne for hjerneforskningens blotlæggelse af den menneskelige psyke går, samt i hvilken retning vi kan forvente os, at hjerneforskningen vil udvikle sig i de kommende år.
 

TÆNK BIOLOGISK! – vejen til en forståelse af hjernen og dens betydning for os

Gennem de senere år har hjerneforskningen blotlagt en lang række mekanismer, som styrer vores adfærd på måder, de fleste af os næppe havde drømt om. Måder, som delvist står i skarp kontrast til de forestillinger, vi normalt har gjort os inden for erhvervsliv og forretningsliv. De mange nye forskningsresultater kan imidlertid let gøre en forvirret eller i vildrede. Hvad skal man regne med? Hvad skal man gøre? Der mangler kort sagt et overblik.

Et sådant overblik skal søges i det simple faktum, at hjernen er et biologisk organ. Skal man forstå hvordan hjernen fungerer, skal man derfor tænke biologisk. Resultaterne må kort sagt kobles med en forståelse af de grundlæggende biologiske mekanismer, som de i sidste ende afspejler. Denne betydning begrænser sig ikke til, hvordan vi undgår uhensigtsmæssige biologiske reaktioner, som f.eks. er aktive ved stress eller udbrændthed – men også, hvordan vi sørger for at bruge vores viden om betydningen og funktionen af de sociale værdier og mekanismer, til at få arbejdspladsen til at fungere bedre.

Biologien er kort sagt en nødvendig medspiller, uanset om vi taler ledelse, innovation, engagement, osv. – eller et hvilket som helst andet aspekt af vores moderne arbejdsliv. Foredraget vil gennemgå flere forskellige aspekter af den biologiske hjerne, og hvilken betydning den har for vores måde at opfatte os selv på. Varighed: 45-60 min. + evt. spørgetid.
 

DEN SOCIALE HJERNE – hårde facts om bløde værdier

Produktivitet, effektivitet, gevinst, overskud … vi er med tiden blevet vant til at opgøre resultatet af vores anstrengelser i tal. Men forudsætningerne for vores præstationer – og for at vi er tilfredse med det, vi præsterer eller ønsker at yde mere – er ikke så lette at sætte tal på. De faktorer som er helt afgørende for vores engagement og motivation falder således typisk igennem alle de traditionelle måder at måle vores effektivitet på. Dette gælder ikke mindst afgørende sociale faktorer såsom tillid, respekt, retfærdighed, anerkendelse osv.

Der har derfor været en tendens til at betragte sådanne faktorer som ”bløde”. Ikke desto mindre har de vist sig også at have en afgørende indflydelse, ikke blot på vores generelle tilfredshed og arbejdsglæde, men også for de tal, som i sidste ende ender på bundlinjen. Nøglen til at forstå disse faktorer ligger i virkeligheden i en forståelse for, at menneskehjernen – frem for alt – er en social hjerne. De bagvedliggende mekanismer bag en lang række af de sociale faktorer, som i sidste ende er afgørende for vores villighed til – og ønske om – at yde en indsats, beror således på en række biologiske mekanismer, som vi i stadig stigende grad i dag kan både forstå og beskrive.

I takt med at den moderne hjerneforskning i stadig grad afdækker disse faktorer, er der ikke længere nogen undskyldning for udelukkende at kigge på sine regneark. De ”hårde” videnskabelige facts peger således i stadig stigende grad i en retning: mod betydningen af de ”bløde” værdier. Foredraget gennemgår nogle af disse facts og hvad de betyder bl.a. for vores engagement og motivation. Varighed: 45-60 min. + evt. spørgetid.

Booking af Thomas Thaulov Raab?


Forespørg gratis og uforpligtende på priser, dato og rådgivning. Kontakt StrongMind Foredrag på:


 
70 27 50 97

eller


kontakt@strongmind.dk

Du kan også udfylde kontaktformularen her på siden. Vi glæder os til at hjælpe dig :)
Foredragsholdere:  
Dato/tidspunkt:  
Sted:  
Kontaktperson (dit navn): *
Firma/Organisation:  
Dit telefon nr.: *
Din e-mail: *
Besked:
 
Foredragsholdere der minder om Thomas Thaulov Raab
Henrik Mathiasen
Optimisme er et valg!
Book det fantastiske foredrag med Danmarks optimist nr. 1
Læs mere
Mikkel Gundersen
Ingen rekvisitter - kun manipulation af sindet.
Læs mere
Søren Lynge
Hvad betyder dine vaner, tanker og værdier for hvordan du performer på arbejdspladsen? Hylemorsomme foredrag der gør en forskel.
Læs mere
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
© 2016 StrongMind - Foredrag til erhvervslivet | Tel: 70 27 50 97 | E-mail: kontakt@strongmind.dk