70 27 50 97
70 27 50 97

Victor Feddersen

Guldmedaljer vindes i hverdagen – ikke på finaledagen...


Olympisk guldvinder fra "Guldfireren" og ekspert i at få team til at gå fra ordinære til winning teams
Victor Feddersens karriere som eliteidrætsmand må tage pusten fra de fleste. Olympisk guldvinder i 1996 og olympisk bronzevinder i 2000. Og hele fire verdensmesterskaber bag sig samt flere verdensrekorder. Alle resultater opnået med ”Guldfireren” - Danmarks mest succesfulde team i den moderne danske sportshistorie! I mere end 22 år har Guldfireren, med forskellig besætning, kontinuerligt vundet medaljer ved VM og OL - primært af GULD. Det handler om mere og meget andet end hårdt arbejde og den rette diæt.
 
Victor har flere uddannelser bag sig, som har klædt ham på til de opgaver, han erhvervsmæssigt har kastet sig ud i. Erhvervskarrieren har efter livet som topatlet bragt ham gennem en interessant læringsfase bl.a. som direktør for topledernetværket Presidents Institute og Adm. Direktør for Charlottenlund Travbane. I dag fungerer Victor som netværksleder for flere direktørnetværksgrupper og driver sin netværksvirksomhed Winning Team. Karrieren har også budt på bølgedale med teams, der aldrig præsterede. Denne cocktail af bred erfaring fra både sportens verden og erhvervslivet giver et unik indblik i dynamikken bag teams og både, hvad der fungerer og ikke fungerer.

Foredrag med Victor Feddersen


Vinderteamet

Hvordan går man fra “bare at være et team”, til at blive et vinderteam, der skaber ekstraordinære resultater og sikrer solid bundlinje? Dette og flere andre spørgsmål, får du svar på i Victor Feddersens foredrag ”Vinderteamet”.
 
Du får et af landets bedste foredrag omkring emnet at etablere og vedligeholde vinderteams og dermed at skabe en vinderkultur.
 
Når Victor Feddersen går på scenen, vil du opleve en foredragsholder med en konkret og brugbar viden og erfaring omkring emnet, der engageret, passioneret og med god humoristisk sans, bringer dig ind i et univers du kender så godt fra din dagligdag.
 
”Det handler om at være et team i en konkurrencesituation”
 
Det er de færreste organisationer der ikke befinder sig i en konkurrencesituation eller en situation hvor kravene øges betydeligt fra år til år.
 
Men hvem klarer sig bedst og hvorfor? Hvem vinder, når konkurrencen er knivskarp og der reelt ikke er forskel på konkurrenterne og dit hold? Hardwaren er ens, vi benytter samme software, vi har fået de samme uddannelser, vi er lige oplagte og motiverede – vi har oven i købet samme målsætning..! Hvad er det der adskiller vindere fra resten, når alle parametre er ens? Dette og mange andre essentielle spørgsmål omkring at skabe en vinderkultur med vinderteams, vil du få svar på i foredraget.

Fremtidens Vindere

Et foredrag om talentudvikling. Store bedrifter, succesfulde karrierer eller store mesterskaber vindes ikke på talent alene – de vindes på den rette indstilling og stærkt samarbejde.
 
Eliteidrættens største udfordring er at finde talenterne og motivere disse til at arbejde hårdt og metodisk i mange år. – Erhvervslivet og topidrætten står overfor samme udfordring.
 
Udfordringerne er mange:
- At identificere talentet
- At forløse talentets potentiale
- At skabe bevidsthed hos talenter om, hvad vejen til toppen byder på.
- At få bevidstgjort at det kræver lige dele talent og den ”rette indstilling”, for at nå toppen og derved skabe en attraktiv, ambitiøs og realistisk høj målsætning for talentet selv.
- At få klargjort, at talent ikke er tilstrækkelig, men at der skal arbejdes med en bevidsthed omkring toppræstationsmønstre og proaktiv planlægning.
- At få dygtige individualister til at arbejde i et team. Et talent kan sikre nogle sejre, men teamwork sikrer at vi sammen vinder mesterskaberne.
 
Victor Feddersen fortæller sin historie og videregiver sine erfaringer i et custom-made foredrag tilpasset jeres organisation. Parallellerne bliver indlysende. Det er svært ikke at lade sig begejstre og inspirere.
 
Guldmedaljer vindes i hverdagen – ikke på finaledagen...
 

Vinderkultur - også i modvind

At skabe organisationer bestående af vinderteams er en stor udfordring og et mål for de fleste virksomheder. Men hvad sker der når vi møder kraftig modvind? F.eks. i form af konjekturudsving, dygtige konkurrenter, digitalisering, politiske beslutninger, mm. Det kan også være internt opståede udfordringer som f.eks. øget medarbejder churn, dalende motivation, splid, interne magtkampe, mm. Uanset om det er udefra eller indefra kommende modvind, kræver det et beredskab at imødegå modvinden og opretholde vinderkulturen, som er den stærkeste driver for succes.
 
Foredraget afholdes af Victor Feddersen og Poul Nielsen
 
Poul Nielsen er en mester i modvind. Viden om vinderkultur i modvind er for største delen erhvervet som International Marketingdirektør for Lego i kriseårene i starten af nullerne. Med indtog af Apples iPhone, blev tæppet revet væk under fødderne hos Lego i form af en amputation af en vigtig kundegruppe bland børn og unge, som hellere ville lege med deres iPhone end bygge med Lego. Lego måtte se sig nødsaget til at skære store omkostninger væk og samtidig øge hastigheden fra ide til produkt med 100%. En eksekvering, som har dannet erfaringsgrundlaget til mange af Pouls fremtidige succeser. Der er flere veje gennem en hård modvind. Poul nævner selv ”hastighed og eksekvering”, som afgørende nøgler til succes i modvind.
 
I et stærkt og relevant mod- og medspil mellem Poul og Victor, får du afgørende viden om hvorledes modvind takles – også af vinderteamet.

Booking af Victor Feddersen?


Forespørg gratis og uforpligtende på priser, dato og rådgivning. Kontakt StrongMind Foredrag på:


 
70 27 50 97

eller


kontakt@strongmind.dk

Du kan også udfylde kontaktformularen her på siden. Vi glæder os til at hjælpe dig :)
Foredragsholdere:  
Dato/tidspunkt:  
Sted:  
Kontaktperson (dit navn): *
Firma/Organisation:  
Dit telefon nr.:  
Din e-mail: *
Besked:
 
Foredragsholdere der minder om Victor Feddersen
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
StrongMind Foredrag - Vi kender foredrag | Tel: 70 27 50 97 | E-mail: kontakt@strongmind.dk