FNs 17 verdensmål
Foredrag om FNs 17 verdensmål
-
Jesper Lundorf
Livvagt for Kongehuset og sikkerhedschef hos FN
-
Sebastian Mernild
En af verdens førende inden for klimaforandringer
-
Signe Wenneberg
Regnes for at være en af Danmarks fremmeste bæredygtighedseksperter
I 2015 blev verdens ledere enige om FNs 17 verdensmål (og 169 delmål) for en bæredygtig udvikling og bedre fremtid i 2030. Formålet med målene er at gøre ende på fattigdom, bekæmpe ulighed og stoppe klimaforandringerne. Men målene er kun en rettesnor og det er nu op til os allesammen – regeringer, virksomheder og den generelle offentlighed – at arbejde sammen omkring disse mål for at sikre en bedre fremtid. Hvad enten I har fokus på generel viden om verdensmålene eller vil dykke ned i et eller flere specifikke mål er et foredrag et rigtigt godt udgangspunkt ifm. eksempelvis strategidag, kickoff eller lignende, når organisationen skal samles omkring verdensmålene. StrongMinds foredragsholdere er nøje udvalgt for at kunne tage det komplekse eller abstrakte og gøre det lettilgængeligt og anvendeligt i dagligdagen for lige netop jer. Her følger de 17 verdensmål fra FN:
- Afskaf fattigdom – Afskaf fattigdom i alle dens former overalt
- Stop sult – Stop sult, opnå fødevaresikkerhed og forbedret ernæring samt fremme bæredygtigt landbrug
- Sundhed og trivsel – Sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper
- Kvalitetsuddannelse – Sikre alle lige adgang til kvalitetsuddannelse og fremme alles muligheder for livslang læring
- Ligestilling mellem kønnene – Opnå ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders og pigers rettigheder og muligheder
- Rent vand og sanitet – Sikre at alle har adgang til rent vand og sanitet, og at dette forvaltes bæredygtigt
- Bæredygtig energi – Sikre at alle har adgang til pålidelig, bæredygtig og moderne energi til en overkommelig pris
- Anstændige jobs og økonomisk vækst – Fremme vedvarende, inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst samt anstændigt arbejde til alle
- Industri, innovation og infrastruktur – Bygge robust infrastruktur, fremme inklusiv og bæredygtig industrialisering og understøtte innovation
- Mindre ulighed – Reducer ulighed i og mellem lande
- Bæredygtige byer og lokalsamfund – Gør byer, lokalsamfund og bosættelser inkluderende, sikre, robuste og bæredygtige
- Ansvarligt forbrug og produktion – Sikre bæredygtigt forbrug og produktionsformer
- Klimaindsats – Handle hurtigt for at bekæmpe klimaforandringer og deres konsekvenser
- Livet i havet – Bevare og sikre bæredygtig brug af verdens have og deres ressourcer
- Livet på land – Beskytte, genoprette og støtte bæredygtig brug af økosystemer, standse udpining af jorden og tab af biodiversitet
- Fred, retfærdighed og stærke institutioner – Støtte fredelige og inkluderende samfund. Give alle adgang til retssikkerhed og opbygge effektive, ansvarlige og inddragende institutioner på alle niveauer
- Partnerskaber for handling – Styrk det globale partnerskab for bæredygtig udvikling og øg midlerne til at nå målene