Henrik Røde Jensen


Specialist i netværk og manden bag de amerikanske præsidenters foredragsbesøg i Danmark.

Foredragsholder Henrik Røde Jensen - foredrag om netværk

Mød eventmanden som har fået Barack Obama & Bill Clinton til Danmark. Noget som på papiret ser umuligt ud, men som blev til virkelighed blandt andet pga. Henriks sublime netværk og hans evner til at få dette netværk til at blomstre og blive til langvarige relationer. Henrik elsker at lære fra sig og er en blændende fortæller. Så her er muligheden for at få indblik i, hvordan man kan netværke sig til imponerende resultater og innovation.


Foredrag med Henrik Røde Jensen

Johnny Madsen – UDEN FILTER

Et foredrag i selskab med Henrik Røde Jensen.

Kom med til et unikt foredrag, hvor Henrik Røde Jensen deler sine minder, oplevelser og samtaler med Johnny Madsen – en kunstner, en ven og et menneske uden filter. Med afsæt i samtalebogen Johnny Madsen – UDEN FILTER tager Henrik Røde Jensen publikum med på en rejse gennem mere end tre årtier med Johnny Madsen ved sin side.

Bogen bygger på en samtaleserie mellem de to gamle venner, en videopodcast i 10 afsnit, der giver et sjældent indblik i Johnny Madsens liv – på godt og ondt. Det er en fortælling om venskab, musik, kunst og kompromisløshed. Det er historien om en mand, der insisterede på at gøre tingene på sin egen måde – helt til det sidste.

I foredraget deler Henrik Røde Jensen anekdoter og refleksioner fra deres mange år sammen – fra de vilde koncertdage til de stille øjeblikke bag scenen. Publikum får mulighed for at komme tættere på mennesket Johnny Madsen, der aldrig gik på kompromis med sin kunst og sine holdninger.

Henrik Røde Jensen vil også fortælle om den unikke aftale mellem de to venner: at bogen først skulle udgives efter Johnny Madsens død. En beslutning, der vidner om en mand, som selv ville bestemme, hvordan hans historie blev fortalt. Med fortællinger, lydklip og videomateriale fra samtalepodcasten bliver det en aften fyldt med humor, nostalgi og eftertænksomhed. En hyldest til en af
Danmarks største kunstnere og en fejring af et venskab, der satte dybe spor.

Kom og oplev et foredrag, hvor vi mindes Johnny Madsen – på hans egne breddegrader og med de ord, han selv valgte.

Varighed 75-120 minutter.

Ræk ud! – Udnyt potentialet i dit netværk

Ledere, medarbejdere og iværksættere bruger for lidt krudt på at skabe, udvikle og fastholde relationer og skabe netværk. Disciplinen er stærkt undervurderet og få organisationer forstår at udnytte de enorme muligheder, der byder sig til, når deres ansatte får mulighed for at mestre disciplinen netværk.

I dette foredrag får I en række konkrete råd, der er lette at omsætte til praksis. Henrik viser, på levende vis, hvordan han med kontinuerligt og vedholdende netværksarbejde har skabt sig et stærkt dansk og internationalt netværk. Han gør det klart, hvorfor det er essentielt, at vi tør række ud til andre, og hvorfor det er vigtigt, at vi ikke bare skaber nye relationer, men forbinder dem i et egentligt netværk. Uden sit netværk er Henrik begrænset og middelmådig. Med sit netværk kan alt stort set lade sig gøre.

Foredraget er krydret med storytelling om blandt andet de amerikanske præsidenter.

Foredraget kan holdes på dansk eller engelsk og kan tilpasses til deltagergruppen, hvad enten den består af ledere, medarbejdere, selvstændige eller medlemmer af formelle netværk. Indholdet er baseret på Henriks bestsellerbog ”RÆK UD – udnyt potentialet i dit netværk”. I forbindelse med dette foredrag kan bogen “RÆK UD” tilkøbes signeret til alle deltagere – endda til specialpris!

Overlev din fiasko – og få succes igen

Foredrag sammen med Poul Madsen (tidligere chef for Ekstra Bladet).

De fleste vil helst tale om deres succes’er, når de holder foredrag. Henrik Røde Jensen og Poul Madsen taler om deres fiasko’er, for det er dem man lærer mest af. Det umage makkerpar har mindst en ting til fælles: De siger tingene, som de er. Derfor fortæller de, hvordan de hver især reagerede på et crash. Under voldsom stress tegnede de udadtil et billede af succes, alt imens alt var kaos bag facaden med millioner på højkant, truende konkurs og lurende fyring. Det kostede på det menneskelige plan med skilsmisser og nedtur. Her får du hele historien uden filter.

Iværksætteren Henrik Røde Jensen og chefredaktøren Poul Madsen kommer fra to vist forskellige verdener, og netop derfor kan de udfordre hinanden på en ny måde, som vil give dig en ny forståelse både af dem og af dig selv!

Henrik Røde Jensen holder foredrag om: 

,

Spørg uforpligtende på Henrik Røde Jensen


Få den helt rigtige foredragsholder på