Marianne Levinsen


Marianne Levinsen er nysgerrig på fremtiden og hvad den bringer – vil du også vide mere?

Marianne Levinsen, fremtidsforsker, stående professionelt på en byggeplads med armen i siden

Marianne Levinsen er en sjov, skarp og humoristisk foredragsholder, som de sidste mange år har holdt 60 til 70 foredrag årligt for ansatte, virksomheder, bestyrelser og organisationer i alle brancher og sektorer i Danmark og de andre nordiske lande. Hun er kendt for målrettede og tilpassede foredrag, som passer til deltagere og den aktuelle sammenhæng.

Marianne Levinsen er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus universitet i 1992. Hun har været på Studieophold på Institut Détudes Politiques de Paris i 1988 samt på Stanford University i 1989. Før hun kastede sig over fremtidsforskning arbejdede Marianne bl.a. i centraladministrationen og i en interesseorganisation inden hun efter 6 år som leder i en statslig organisation, kastede sig over fremtiden og foredrag. Udover foredrag har Marianne Levinsen de sidste mange år været projektleder på analyser og projekter om bosætning, bolig, uddannelse, forbrug, byudvikling, sundhed og arbejdsmarked.

Marianne Levinsen blev som den første kvindelige fremtidsforsker optaget i Kraks blå bog i 2009.

Marianne Levinsen er forfatter til bogen ”2020 – forbrugere, detailhandel og byer i fremtiden ” og medforfatter til bogen ” Børn, Unge og forældres møde med Sundhedsvæsenet ” fra 2014.  Hun er bestyrelsesmedlem for Aarhus Tech samt skribent i bl.a. i Jyllandspostens magasin ”Erhverv og Økonomi ”.

Hun blev bedt om at skrive et bidrag til produktivitetskommissionen og er i øvrigt forfatter til en lang række artikler til bl.a. Dansk HR, TID & TENDENSER og faglige organisationer  og bruges jævnligt af  dagblade og fagblade som ekspert indenfor en lang række områder herunder arbejdsmarked, sundhed, IT-teknologi, detailhandel, forbrug, globalisering mv. Hun var desuden med til at interviewe danskere fra 14 til 91 år om deres liv, forbrug, sundhed, arbejde og drømme og er pt. i gang med en bog om de mange generationer i det danske samfund.


Foredrag med Marianne Levinsen

Eksempler på foredrag med Marianne Levinsen:

  • Fremtidens arbejdsmarked og kompetencer
  • Fremtidens verden, virksomheder og udfordringer
  • Fremtidens mega-trends og udfordringer for virksomheder, arbejdsmarked og samfund
  • Fremtidens sundhedsvæsen og patienter
  • Fremtidens detailhandel, forbrug og forbrugere
  • Fremtidens arbejdsplads, motivation, generation og udfordringer
  • It og ny teknologis betydning for samfund, virksomheder og mennesker
  • Børn, unge og kompetencer i fremtidens samfund
  • De digitale indfødte – uddannelse og arbejde
  • Ledelse i en kompleks verden
  • Og mange flere skræddersyet til dit behov.

Marianne Levinsen holder foredrag om: 

, , , ,

Spørg uforpligtende på Marianne Levinsen


Få den helt rigtige foredragsholder på