Mette Bloch


2x verdensmester så Mette ved en hel del om målsætning og vindermentalitet

Mette Bloch, Dobbelt verdensmester og ekspert i mål og vindermentalitet, kiggende intenst i afslappet tøj på et professionelt profilillede

Mette Bloch er foredragsholder, forfatter, coach og tidligere dobbelt verdensmester i roning. Men det er ikke pokalerne, der fylder mest, når hun træder op foran et publikum. Det er evnen til at gøre komplekse ting enkle – og at få mennesker til både at lytte, grine og handle. Hun taler ikke bare om forandring. Hun får den til at ske. I mere end 25 år har hun hjulpet både ledere, medarbejdere og teams med at finde retning, holde fast og skabe resultater, der kan mærkes. 

Det gør hun gennem foredrag, workshops og målrettede mentorforløb – ofte direkte ude i organisationerne. Her arbejder hun tæt med både nøglepersoner og teams for at styrke arbejdsglæde, motivation og ansvarlighed. Mette blander humor med skarp indsigt og brugbare værktøjer. Hun trækker på sin erfaring fra elitesport og sin viden om psykologi, kommunikation og præstation. Det hele leveres med høj energi og jordforbindelse – og altid med fokus på at skabe konkret effekt.


Foredrag med Mette Bloch

1% – små vaner, store resultater

Hvorfor er det så svært at ændre vaner? Hvorfor ved vi godt, hvad vi burde gøre, men gør alligevel det modsatte? 
Du kender det sikkert. Du beslutter os for at spise sundere, træne mere, sove bedre. Men efter få dage eller uger er du tilbage i gamle mønstre. Det er ikke et spørgsmål om svaghed eller manglende disciplin. Det er hjernen, der spiller dig et puds. Og det er her, Mette Bloch tager dig med ind i vanernes fascinerende univers. Med udgangspunkt i sin bog 1% – Nye vaner der holder viser Mette, hvordan du kan skabe forandringer, der faktisk bliver hængende. Ikke ved at vende hele livet på hovedet, men ved at fokusere på små daglige ændringer, der tilsammen gør en kæmpe forskel.

Hvad får du ud af foredraget?
Mette kombinerer sjove relaterbare eksempler fra hverdagen med sin egen erfaring som verdensmester i roning og mere end 30 år som foredragsholder. Det bliver aldrig tungt eller moraliserende – men derimod konkret, underholdende og genkendeligt. Du vil opdage, hvorfor hjernen elsker små sejre, og hvordan du kan udnytte den mekanisme til din fordel. Du får indsigt i, hvordan du rent faktisk holder fast i de gode beslutninger. Det handler ikke om at leve perfekt, men om at bygge et liv, hvor dine vaner arbejder med dig i stedet for imod dig.

Et foredrag fyldt med energi, grin og aha-oplevelser – der giver dig lyst til at starte i det små, holde fast og se, hvor langt 1% faktisk kan bringe dig.

Du vil få indsigt i din hjernes måde at arbejde på, forståelse for hvorfor du gør, som du gør, og hvordan du kan ændre små bitte detaljer, så du ændrer et udfald fra fiasko til succes. Du får desuden en indsigt i andre mennesker og samarbejde, teams og gruppedynamikker.

Vind med vilje!

Med udgangspunkt i eliteidrætten og Mettes egen rokarriere får du sjove og helt enkle eksempler på, hvordan man kan planlægge og vende hårdt arbejde til mere leg og større succes – ja, helt til at blive verdensmester. Du får en masse værktøjer, du kan gå direkte ud i din organisation og bruge, og du kan også tage det med hjem og give både dig selv og din familie mere kvalitet og flere smil i hverdagen.

Mette giver dig som altid en dybt underholdende indsigt i, hvordan du sætter mål og ikke mindst når dine mål! Fokus er på at sætte den ene fod foran den anden – uden man bliver forpustet undervejs, og der vil være rigeligt med genkendelige eksempler og konkrete principper, du kan gå direkte hjem og bruge.

Ingen kan motivere dig, andre end dig selv – men gennem Mettes inspirerende foredrag kan du få gejsten og opdage, at du sagtens kan, og at du slet ikke behøver være et helt unikt menneske for at få din drømme til at gå i opfyldelse.

Undskyld, men hvor meget må man grine her?

Der er ingen, der hader at more sig. Alting går bare bedre og nemmere, når vi har det sjovt. Det behøver ikke være overdrevent sjovt og slå-sig-på-lårene-sjovt, men på et niveau hvor vi føler os underholdt og udfordret. Prøv at tænke på en termostat, hvor I kan skrue op og ned for at det kan blive mere kedelige eller mere sjovt i jeres liv og på jeres arbejde.

Mette har holdt foredrag om arbejdsglæde for de fleste store danske virksomheder og har med stor succes fået deltagerne til, ikke bare at få rørt lattermusklerne, men også at få tænkt over nye og sjovere måder at være i livet på. Det er ikke kedeligt at lære at have det lidt sjovere.

Spørg uforpligtende på Mette Bloch


Få den helt rigtige foredragsholder på