Mogensens indsigt i den politiske manege er unik bl.a. på grund af hans egen baggrund som økonom og embedsmand. Mogensen var i 1990’erne ministersekretær for finansminister Mogens Lykketoft og sekretariatschef for statsminister Poul Nyrup Rasmussen, hvilket gjorde ham til statsministerens personlige rådgiver i alle politiske og pressemæssige spørgsmål gennem tre år.
Mogensen er helt nede i de tekniske detaljer, den økonomiske politik, de politiske dramaer og mediernes rolle, som præger dansk politik. Netop Mogensens indsigt i alle disse forhold giver en unik og dyb fremstilling af den iskolde politiske virkelighed.
Et foredrag fra Mogensen giver tilhørerne en knivskarp aktuel status på dansk politik men ligeså den baggrundsforståelse, som kommer af den historie, der fører op til dagens situation.
I modsætning til mange andre foredragsholdere på feltet er Mogensen ikke bange for at stikke næsen frem og give sit bud på den fremtidige udvikling for blå og rød blok. Hvem vinder, hvem taber? Og det hele serveret med humor men med respekt for de politikere, som ofte er mere kritiseret end de – ifølge Mogensen – fortjener.
Idet Mogensen til daglig arbejder som direktør i Kraka er han af den vej dybt engageret i at følge de mindste bevægelser på Christiansborg helt tæt.
Giv din virksomhed eller organisation en unik oplevelse, som bestemt også kan glæde de medarbejdere eller kunder, som ikke går alt for nidkært op i politik.