Steffen Jensen har været Mellemøstkorrespondent fra TV2s start, og har haft fast bopæl i Jerusalem siden 1991. Han har dækket talrige krige og konflikter i Mellemøsten, fra borgerkrigen i Libanon og den israelske invasion i 1982 til kampene i Libanon 2006.
For en journalist, der som jeg arbejder på TV, er arbejdet ren envejskommunikation. Jeg kan ikke se dem, jeg taler til. Derfor er det ikke bare en forløsning og en behagelighed at holde foredrag, men det er blevet en nødvendighed for mig, at møde rigtige, levende mennesker, som reagerer på det jeg fortæller, og som stiller spørgsmål og gør det klart for mig, hvad det er, de ikke forstår eller gerne vil have uddybet. Det oplever jeg ikke til dagligt, for da taler jeg bare til et TV-kamera, som ikke er andet end et stykke dødt elektronik, og jeg ved aldrig, hvordan det, jeg fortæller, bliver modtaget på den anden side af kameraet og TV-skærmen.
Af praktiske grunde plejer Steffen Jensen hvert år at koncentrere foredragene i to 2-ugers foredragsturnéer – en i uge 10 og 11 i foråret og endnu en om efteråret i ugerne 46 og 47.
Foredrag giver mulighed for mere personligt at fortælle om Mellemøstens komplicerede sammenhænge og fantastisk fascinerende forhold. Foredragene handler både om Israel-Palæstinakonflikten og om forholdene i resten af Mellemøsten og den arabiske verden, samt om livet som udenrigskorrespondent og hvordan det er at dække krige og konflikter.
Steffen Jensen læste arkæologi inden han blev journalist – blandt andet bibelsk og romersk arkæologi. Derfor har hans interesse for arkæologi bragt ham rundt i Det hellige Land og i landene omkring, i Bibelens fodspor, så at sige. Det har ført til et meget personligt foredrag om religion, Bibelen, de hellige steder, og om hvordan denne bog måske i sin tid er blevet til.
Foredrag med Steffen Jensen
Ufortalte beretninger
Jeg har altid et par fotografiapparater med, når jeg er på reportagerejser rundt om i Mellemøsten, og bogen ”Untold Stories”, som jeg udgav i 2012, bygger på mine egne fotografier. ”Ufortalt” står der i bogens titel, fordi der er tale om en række beretninger, jeg aldrig fik fortalt i mine TV-indslag, fordi jeg altid først begynder at fotografere, når optagelserne til TV-indslagene er overstået. Derfor er det nogle lidt anderledes fortællinger, jeg lader ledsage mine fotos. Skæve, lidt mere kommenterende, reflekterende, sjove, underlige, finurlige… men anderledes. Beretningerne i bogen – og i foredraget – er centreret om tre hovedemner: Jerusalem, Israel-Palæstina og Det arabiske Forår… og i virkeligheden også et fjerde emne – nemlig fotografering.
Foredraget ledsages af et diasshow, der vises fra min medbragte eller en lokal computer, hvorfor der skal være adgang til projector og lærred og lokalet skal kunne mørklægges. Hvis der er interesse for det, kan forlaget Ajour evt. aftale med en lokal boghandel om et salg af bogen ”Untold Stories” i forbindelse med arrangementet.
Det arabiske Forår: Kommer der sommer eller isvinter bagefter?
Den arabiske verden er i opbrud. Revolutioner, oprør, demonstrationer, konfrontationer. Nogle lande har væltet deres diktator, andre er kastet ud i blodig borgerkrig. I visse lande viser tyrannen tænder og slår ned på ethvert tilløb til protest, og i andre arabiske lande holder man spændt vejret for at se, hvilken vej det kommer til at gå. Jeg har på nærmeste hold dækket Det arabiske Forår, som det er blevet kaldt. I dette foredrag fortæller jeg både om oplevelserne på Tahrir-pladsen i Kairo og fra kampene i det, libyerne selv kalder deres frihedskrig. Men nok så vigtigt er det at diskutere, hvor den arabiske verden er på vej til. Bliver den arabiske verden fremover en fri, demokratisk oase? Eller kommer vi til at se tilbageskridt til diktaturets dage? Og hvad bliver de islamiske fundamentalisters rolle i fremtiden?
Korrespondent i Mellemøsten
Mellemøsten er som et flimrende fatamorgana. Netop som man tror, man har forstået noget, man lige har oplevet i den her del af verden, så viser det sig, at det i virkeligheden er noget helt andet, der er sket, end det, man mente, man oplevede. Intet i Mellemøsten er, hvad det giver sig ud for at være. I dette område eksisterede virtual reality lang tid inden Internettet blev opfundet. Alle har deres helt egen version af virkeligheden, og side om side eksisterer forskellige udgaver af historien, som gensidigt udelukker hinanden. “Sandheden er krigens første offer”, siger man. Her er løgnen ofte så meget en del af folks virkelighedsopfattelse, at den alene derfor bliver sand, blot fordi folk tror nok på den. Det er bare en af mange øjenåbnere, som mine mere to årtier som TV2’s Mellemøstkorrespondent har givet mig. Samtidig har mit job også givet mig mulighed for at være øjenvidne til nogle af den nyere histories mest spændende og dramatiske begivenheder. Alt sammen en del af jobbet som korrespondent i Mellemøsten.
Om at dække krige, opstande og terror
I hele sin historie har Mellemøsten været hærget af krige, opstande og terroraktioner. Meget af det, der er sket i de sidste par årtier, har jeg oplevet på nærmeste hold, fordi jeg har dækket det som journalist. Fra Libanonkrigen i 1982 til Det arabiske Forår, som stadigvæk foregår. I en årrække underviste jeg de studerende ved Danmarks Journalisthøjskole i Århus i at arbejde i og rapportere fra krig-, krise- og katastrofezoner, baseret på mine egne erfaringer fra en langt liv som udenrigskorrespondent i et af verdens mest krigshærgede områder. Dette foredrag er en meget forkortet udgave af mit undervisningsforløb på DJH, som også resulterede i bogen ”Rapport fra en ørkenspejling – snapshots fra et reporterliv i Mellemøsten”.
Den aktuelle situation i Mellemøsten
Et af de mest populære – men naturligvis også konstant foranderlige og opdaterede – foredrag, jeg holder, er om den aktuelle situation i denne fascinerende og omtumlede region af verden. Det, der sker i Mellemøsten, synes altid på godt og ondt at påvirke vores hverdag i resten af verden – via terroraktioner, oliepriser, flygtningestrømme eller andet. Derfor er det umuligt at vende ryggen til Mellemøsten, for gør man det, får det ubehagelige konsekvenser. Mellemøsten er et område vi hele tiden hører om, og som hele tiden påvirker os, men som de færreste rigtig forstår. Foredraget forsøger at sætte nogle ting på plads, give baggrund og perspektiv… måske ikke ligefrem at give svar på alt, men i det mindste at gøre tilhørerne forvirrede på et højere niveau.
Israel-Palæstinakonflikten
En af den nyere tids mest indædte og mest komplicerede konflikter. En strid om et lille bitte stykke land – mindre end Danmark. En konflikt som mange synes at mene, nærmest er uløselig. Hvad er konfliktens rødder? Hvordan har den udviklet sig? Og hvor står vi nu? Det handler første del af foredraget om. Herefter forsøger vi at se på fremtidsudsigterne og mulighederne for en løsning… hvis der er nogen.
En tid til krig, en tid til fred
Hvis Israel-Palæstinakonflikten skal løses fredeligt, kommer det til at gøre ondt. Begge sider bliver nødt til at skære sig selv i hjertet. Begge parter må lades deres eksklusive drømme briste. For disse national-religiøse drømme, som trives på begge sider, betinger den ene parts undergang, for at den andens drøm kan blomstre. Men selv hvis en forhandlingsløsning mirakuløst nok skulle ende med at blive resultatet, så vil den komme til at gøre ondt. For den gode løsning eksisterer ikke længere. Der er kun valget mellem dårligt, værre og værst. Foredraget er en gennemgang af begge parters nationale drømme, og hvad der (måske) skal til for at få en fred til at lykkes.
Muhammed-krisen
Danmark er for alvor kommet på de militante islamisters verdenskort, efter vi en kort periode i vinteren og foråret 2006 blev kastet hovedkulds ind i stormens øje angiveligt på grund af Jyllands-Postens offentliggørelse af en række tegninger af profeten Muhammed. Dannebrog, billeder af daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen og danske ambassader blev brændt af rundt om i Mellemøsten. Jeg dækkede konflikten fra alle brændpunkterne for TV2, og kommer i foredraget ind på nogle af de sider af krisen, som ikke sås så tydeligt fra Danmark, og kommer også ind på, hvor vi står i dag. Spiller tegningekrisen stadigvæk en rolle? Og er Danmark nu blevet et mål for islamistisk terrorisme?
Islamisk fundamentalisme
Hellig krig, selvmordsbombere, uforsonlige imamer, terrorangreb i vestlige storbyer. Den kolde Krig og frygten for Sovjetunionen er afløst af en ”krig imod den internationale terrorisme”, som USA’s daværende præsident George W. Bush døbte den. Islam synes at have afløst kommunismen som vores allesammens kollektive frygt og skræmmebillede. Hvad er islamisme og islamisk fundamentalisme? Hvorfra stammer den vrede, den ofte synes at trives på? Og i hvor stor udstrækning er islamisternes terror en trussel imod os i Vesten? Det er nogle af de spørgsmål, jeg forsøger at finde svar på i dette foredrag.
En journalist går i Bibelens fodspor
Sad Moses som en gammel mand i Moab’s bjerge i Jordan og nedskrev De fem Mosebøger inden han døde? Blev Jesus virkelig født i en stald og lagt i en krybbe? Hvad betyder Dødehavsrullerne for vores forståelse af de bibelske tekster? Og hvad med de bibeltekster, der blev fundet i Egypten nogle år inden Dødehavsrullerne, men som de færreste nogensinde har hørt om? Som journalist har jeg rejst rundt i det område, hvor Bibelen for tusindvis af år siden blev til, og hvor de historier, den fortæller om, udspillede sig. Hvordan har dette områdes geografi, natur, historie økonomi og skiftende politiske forhold påvirket den bibelske beretning, som er en hovedhjørnesten i vores allesammens vestlige civilisation?
Jerusalem – en velsignet forbandelse
Jerusalem er vidunderlig og forfærdelig. En by fuld af hellige steder og religiøs fanatisme. Og samtidig er det også en by, der blot forsøger at få et normalt, morderne samfund til at fungere. Men byen er pint, delt og splittet af konflikt og politisk og religiøs uforsonlighed. Jerusalem er blevet kaldt ”en korsvej mellem Paradis og en galeanstalt” og det er i virkeligheden en meget dækkende beskrivelse. Tre verdensreligioner opfatter Jerusalem som hellig, og to stridende nationer vil hver især have byen som sin hovedstad. Dette er et meget personligt foredrag om den by, jeg har boet længere i end nogen anden, og som jeg elsker og hader på en og samme tid.
Kibbutzen – drømmen og realiteterne
”At yde efter evne og nyde efter behov” var drømmen. Og i mange årtier levede medlemmerne af Israels mange kibbutzer også efter dette princip. Jeg boede i en del af i min ungdom på en af Israels kibbutzer, og oplevede på min egen krop konflikten imellem idealerne og realiteterne. Men trods alle manglerne var den israelske kibbutz det nærmeste verden nogensinde er kommet på et socialistisk idealsamfund. Det eneste der var ægte demokratisk og som kunne eksistere uden brug af fangelejre, tortur og hemmeligt politi. Men kibbutzen af i dag er hverken særlig socialistisk eller overmåde idealistisk. Drømmene har løbet panden imod den virkelige verdens realiteter. Ikke desto mindre er kibbutzen stadigvæk mange steder et bedre alternativ end samfundet udenfor.
De jødiske bosættelser
Nogen anser de jødiske bosættelser i de besatte områder som noget nær årsagen til Israel-Palæstinakonflikten. Mange mener, at bliver bosættelserne fjernet, vil der komme fred i Mellemøsten. Ingen af delene er korrekte. Der er dog ingen tvivl om, at eksistensen af de jødiske bosættelser i det område, mange palæstinensere håber en dag skal blive deres stat, er et afgørende problem for fredsprocessen. Hvad har drevet disse national-religiøse jøder til at bygge disse bosættelser? Hvor mange er de? Hvor ligger de? Er der forskel på dem? Hvad er mulighederne for fred, når disse jødiske bebyggelser fortsat befinder sig i de besatte områder?
