John Nielsen er én af Danmarks absolut mest vindende racerkørere, med totalsejre i både 24 timers løbet på Le Mans i Frankrig, 24 timers løbet på Daytona i USA, 3 Europamesterskaber i Formel Super V, Dansk (Formel Ford), Italiensk (Maserati), Tysk (Formel 3), Japansk (McLaren F1) og 2 hold VM titler.
Vinder af Macau Formel 3 Grand Prix og Curacao Formel 3000 Grand Prix, og er den første danske internationale kører, der har hjemtaget FIA Verdensmesterskab.
John Nielsen har kørt racerløb over hele verden med succes i alle kategorier, og han har deltaget – og også været en af de absolutte spydspidser – i den nationale DTC serie igennem mange år sideløbende med deltagelsen på Le Mans og andre internationale løb i den internationale sportsvognsverden.
Med 40 år som professionel racerkører er der masse af historier at samle op på.
Foredrag med John Nielsen
Anekdoter fra et langt liv i Motorsport
Er du til motorlyd, brændt gummi og rå viljestyrke, så må du ikke gå glip af en aften i selskab med dansk motorsports helt store navn.
John Nielsen er en af dem, der har prøvet det hele – og som ikke pakker noget ind. Det her foredrag er til alle, der er fascinerede af fart, teknik og kampen om at være den bedste!!!
Med totalsejre i både Le Mans og Daytona, med VM Titler og flere Europamesterskaber og over 40 år i international motorsport, har John Nielsen oplevet alt, fra topfart til nedbrud.
Til foredraget tager han publikum med helt ind i maskinrummet – fra de første omgange i gokart til de store internationale scener, hvor kun marginaler skiller succes fra fiasko.
Du får ærlige beretninger fra Pitlane, anekdoter om Formel 1-miljøet og et unikt indblik i, hvad det kræver at køre helt ude på kanten – både som racerkører, teamchef og kommentator.





