Torben Wiese


Bryd vanen og nå jeres mål! Foredragsholder, forfatter og moderator.

Torben Wiese, vanebryder og motivationsekspert, stående i pæn skjorte og smilende direkte til kameraet

Torben Wiese er Skandinaviens vanebryder #1 og er gentagne gange blevet valgt som en af Danmarks mest motiverende foredragsholdere og har fået næsten uhørt gode tilbagemelding på hans foredrag fra hans mere end 300.000 deltagere og tilhørere! Han er manden bag bestsellerbøgerne ”Bryd vanen og nå dine mål” og ”Bøj fisken mens den er frisk”.

Torben er uden tvivl en af Danmarks bedste foredragsholdere og med sin underholdende og energiske stil fyldt med godt humør, tryllebinder han publikum gang på gang. Han har gennem sin karriere skabt en lang række populære aktuelle foredrag, der altid tilpasses netop jeres situation, ønsker og krav, så det hele rammer helt i plet og I når jeres mål. Desuden medfølger øvelser og værktøjer, så I nemt og effektivt kan arbejde videre med tingene efterfølgende.

Nøgleordene er energi, humørfyldt, inspiration, motivation og en lille smule provokation med glimt i øjet, når man booker et foredrag med Torben Wiese, hvad enten det er internt i virksomheden eller til arrangementer, der skal knytte kunderne tættere til jer. Efter et foredrag med Torben Wiese er der altid en masse at tale om – og I bliver stensikkert udfordret i jeres måde at gøre tingene på, og hvordan I kan bryde de dårlige vaner og skabe nye gode vaner!

Torben Wiese med sine fire bestseller bøger

Foredrag med Torben Wiese

The human side of AI

AI er ikke et IT-projekt. Det er et menneskeprojekt.

Et moderne, humoristisk og praktisk foredrag om alt det, der sker i menneskerne, når AI rykker ind: Tempo, tryghed, modstand, samarbejde og kultur. Deltagerne får konkrete greb til at skabe ro, fokus, handlekraft og trivsel i en hverdag med nye krav – uden hype, uden teknik og med masser af energi.

Forandringer er vigtigere end nogensinde før – og evnen til at håndtere dem og skabe nye arbejdsgange allerede inden vi bliver presset til det, er en afgørende kompetence i en AI-tid. Dette foredrag handler om alt det, der sker i os, når teknologien rykker ind: usikkerhed, tempo, modstand, misforståelser, forventninger, samarbejde og kultur.

Foredraget er ikke et teknisk AI-oplæg. Det er et menneskeforedrag i en AI-tid – og det rammer både ledere og medarbejdere, der skal have teknologien til at fungere i praksis. Det passer perfekt til kickoff, medarbejderdage, ledermøder, temadage og organisationer, der vil have konkrete handlinger, ikke hype.

Når flokken skifter retning

I foredraget “Når flokken skifter retning – hvad organisationer kan lære af stæreflokke om forandring, innovation og konkurrencekraft” bruger Torben Wiese stæreflokken som en konkret og visuel metafor på, hvordan forandringer opstår og spreder sig. For forskning viser, at en stæreflok ikke skifter retning, fordi én lederfugl beslutter det. Retningsskift opstår, når små signaler spreder sig fra fugl til fugl, indtil hele flokken bevæger sig i en ny retning. Det giver stof til eftertanke i mange organisationer, hvor f.eks. ledelsen, kulturen eller travlhed nemt kan blive en flaskehals for udvikling og innovation. Men også i det daglige samarbejde, ved håndtering af konflikter, kommunikation, at give og modtage feedback, ens eget tidsforbrug, prioritering, vidensdeling og selvfølgeligt personlig udvikling hvor det vil give gevinst hvis alle ser sig selv som en del af flokken der oplever psykologisk tryghed og er nysgerrig, søger inspiration, får ideer og forstår at få andre kolleger med sig.

I foredraget får ledere og medarbejdere inspiration til at:

  • Gå fra forandringsparathed til forandringsskabelse
  • Styrke innovation, feedback og videndeling
  • Skabe større engagement og medansvar
  • Omsætte strategi til handling i hverdagen
  • Tage medansvar for at tænke nyt og skabe forandringer
  • Øge trivsel og arbejdsglæde og reducere konflikter

Stæreflokken er en metafor, som alle husker – og derfor lever refleksionerne videre længe efter foredraget – og giver resultater. Glæd jer til et energifyldt og tankevækkende foredrag med humor, indsigt og masser af inspiration. 

Bryd vanen og nå dine mål

Forandring handler sjældent om vilje alene – men om vaner. I dette inspirerende foredrag får I indsigt i, hvordan vaner styrer jeres adfærd, hvorfor hjernen elsker dem, og hvordan I kan bruge dem aktivt til at skabe udvikling og nå større mål.

Torben Wiese sætter fokus på forskellen mellem at være forandringsparat, forandringsvillig og forandringsskabende– og viser med humor og energi, hvordan små justeringer i vaner kan gøre en stor forskel for både trivsel, samarbejde og resultater.

Et motiverende foredrag, der giver deltagerne lyst og mod til at bryde vaner, tænke nyt og handle anderledes – både som individer og som organisation.

Hjem, kære arbejde – sådan får I succes og undgår fælder i det hybride arbejdsliv.

Det hybride arbejdsliv er kommet for at blive – men hvordan får vi det til at fungere i praksis?
I dette inspirerende og involverende foredrag får I konkrete værktøjer til at skabe trivsel, samarbejde og kultur på tværs af kontor og hjemmearbejde. Et aktuelt og energifyldt indlæg for både ledere og medarbejdere, der vil lykkes i fremtidens fleksible arbejdsform.

Hvis din hest er død så stå af

Hvis noget ikke virker, så gør noget andet. Dette er de fleste enige i, men mange ved egentligt ikke hvad det er de skal gøre i stedet for. Den vane der er sværest at ændre, er den vane du endnu ikke kender. Foredraget sætter fokus på, hvordan I får øje på vanerne – også dem I ikke er klar, at I har! Hvordan ændrer man disse vaner og indfører nye værdiskabende vaner, der sikrer, at I kan nå mere end sidste år.

Bøj fisken mens den er frisk

Ordsproget ”Bøj fisken mens den er frisk” stammer fra Tanzania og betyder ”at være tilstede i nuet”. Det spring der eksisterer mellem fortid og fremtid, er en lille sprække vi kalder nuet. Og når vi formår at være tilstede i det nu, er der en sammenhæng mellem vores følelser og tanker. Når du er tilstede i nuet er du mere effektiv, du er mindre stresset og du har en større arbejdsglæde. Foredraget sætter fokus på at skabe en fælles oplevelse af, hvad der kræves for at overleve og ikke mindst vinde, i en tid med konstant stigende konkurrence. Ved at lære at blive bedre til at være tilstede i nuet, vil I også lære hvordan I bliver bedre til at fokusere på hvad det er dine kunder, dine kollegaer og ikke mindst, hvad du selv har brug for.

Trivsel, arbejdsglæde og vaner

Glade medarbejdere er altafgørende – både for indsatsen og resultatet. Arbejdsglæden og medarbejderens trivsel er faktisk jeres største konkurrenceparameter. Glade medarbejdere har mere selvtillid, får flere gode ideer, har færre sygedage og lægger med glæde en stor indsats på arbejdspladsen. Det er noget der mærkes på bundlinjen. Torben Wiese bruger jeres egne værdier, imagemålsætning og aktuelle situation til at give jer den ønskede effekt af foredraget med fokus på trivsel og vaner.

Moderator

Torben Wiese kan bookes til moderatoropgaver. Han er erfaren og det smitter af på eventen.

Spørg uforpligtende på Torben Wiese


Få den helt rigtige foredragsholder på