70 27 50 97
70 27 50 97

Thomas Rathsack

Forfatter og Jægersoldat


"Den ægte uselviske tankegang, hvor de personlige agendaer er sat til side for teamets skyld, er ikke alene effektiv, men den tiltaler mig også."

Thomas Rathsack var jægersoldat i 11 år og har på egen krop lært, hvordan teamet præsterer under intenst pres, samt hvordan man skaber et high performance team.
Thomas Rathsack gjorde tjeneste i Den Kongelige Livgarde fra 1985 og blev i 1990 optaget i Jægerkorpset som jæger nr. 229, hvor han gjorde tjeneste indtil 1994. Derefter arbejdede han i en årrække som fotograf og i IT-branchen, inden han i 2000 og 2001 var programleder for en dansk minerydningsorganisation i Kaukasus og Afghanistan. Thomas Rathsack meldte sig igen under Jægerkorpsets faner, da USA og dets koalitionspartnere gik ind i Afghanistan i efteråret 2001 og var frem til 2008 indsat i en række specialoperationer i Afghanistan og Irak. Thomas Rathsack modtog den højeste amerikanske enhedsudmærkelse, Presidential Unit Citation, efter deltagelse i Task Force K-BAR i Afghanistan.

Thomas Rathsack udgav i 2009 sin selvbiografi ’Jæger – i krig med eliten’. Bogen har nu solgt over 250.000 eksemplarer i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Bulgarien, Tyskland og USA. Da bogen i 2015 udkom i USA med titel ‘Jaeger: At War With Denmark’s Elite Special Forces’ lå den umiddelbart efter nummer to på Amazons bestseller-liste over krigsbiografier.

I september 2011 debuterede Thomas Rathsack som romanforfatter med romanen ‘Shadow Army’, som røg direkte ind som nr. 1 på bestsellerlisterne. I oktober 2013 udgav han ‘Sort Daggry’, som er andet bind i serien om jægersoldaten, Michael Plessner, og i 2015 udgav han seriens tredje bind med titlen ‘Dødemandsbugten’, der udspilles i Grønland. I november 2018 udgav Thomas seriens fjerde bind ‘Djævlens Døtre’ og skriver nu på seriens femte bind. Desuden har Thomas skrevet bogen ‘Stærk Under Pres – håndbog i high performance’ i samarbejde med Rune Wåhlin Andersen.

Thomas Rathsack medvirker endvidere som chefinstruktør i TV2’s stort anlagte programserie ‘Korpset – gjort af det rette stof’, der havde premiere i januar 2017. I januar 2018 havde Sæson 2 premiere og i foråret 2019 vises Sæson 3.

Desuden er Thomas Rathsack skribent for Ekstra Bladet, hvor han skriver om terror, militær samt sikkerhedsrelaterede emner og er en hyppigt anvendt foredragsholder for såvel virksomheder som i åbne fora.

Endelig er Thomas Rathsack en inkarneret hundeven og er engageret i en række internationale projekter, som har til formål at forbedre forholdene for herreløse hunde.   

Foredrag med Thomas Rathsack


Sæt Dit High Performance Team

Alle taler om high performance – de færreste har været en del af det.
I organisationer er en stærk high performance-kultur attraktiv af åbenlyse årsager: Den øger effektivitet, kvalitet og fleksibilitet. Det er sund fornuft og godt for forretningen at have et team af eksperter, der kan håndtere vanskelige situationer.

I 11 år var Thomas Rathsack en del af Jægerkorpsets high performance teams og ved om nogen, hvordan et high performance team fungerer. At være en del af et high performance team er grundlæggende en fantastisk følelse – som Thomas udtrykker det: ”Den ægte uselviske tankegang, hvor de personlige agendaer er sat til side for teamets skyld, er ikke alene effektiv, men den tiltaler mig også.”

I foredraget undgår Thomas store organisationsteoretiske udredninger men redegører på klar og direkte facon om sine erfaringer fra Jægerkorpsets high performance teams og herunder mere end to år i krig.

Thomas tager i foredraget udgangspunkt i følgende temaer:
  • den rette attitude
  • ​’suck it up’ – om den destruktive selvmedlidenhed
  • kvæl primadonnaen
  • den blinde jubeloptimisme
  • attention to detail og professionalisme
  • evalueringskultur 

Rathsack – råt for usødet!

Thomas Rathsack afliver i dette nye foredrag myten om jægersoldaten som den perfekte supermand, der knuser al modgang med en stålnæve og valser uskadt igennem tilværelsen. En jægersoldat er ikke immun over for nederlag og nedture – og Thomas er ingen undtagelse.

Tilværelsen kan være tung og besværlig, og de fleste af os møder mange bump på livets vej. Du oplever nedture, modgang og skuffelser, som enten knækker dig, svækker dig eller gør dig stærkere.

I foredraget fortæller han på vanlig direkte og ærlig vis både om sine private og professionelle op- og nedture – og ikke mindst hvordan han undgik den destruktive selvmedlidenhed men i stedet rejste sig og fortsatte med at kæmpe trods modgang.

Thomas er også aktuel i TV2’s serie ”Korpset”, hvor han i egenskab af chefinstruktør RAT udvælger de aspiranter, der er gjort af det rette stof. Sæson 3 bliver vist i 2019.
 

Krig og Broderskab

I en ganske ung alder besluttede Thomas Rathsack sig for at blive jægersoldat. Mange års slid og sur træning fulgte herefter med henblik på at indfri drømmen om at blive en del af det lille, eksklusive broderskab i Jægerkorpset. Og netop broderskabet er Jægerkorpsets bærende sammenhængskraft.

Men hvad dækker ordet ”broderskab” egentlig over? Hvad betyder det? Er det blot en romantiserende kliché? Eller er der en helt særlig grund til, hvorfor dette intense kammeratskab og den ekstreme samhørighedsfølelse er så vigtig, når jægersoldater drager i krig?

Desuden fortæller Thomas om, hvilke bevæggrunde han havde, og hvilke moralske overvejelser han gjorde sig for at drage i krig i mere end to år samt om hvordan det påvirkede ham.

Booking af Thomas Rathsack?


Forespørg gratis og uforpligtende på priser, dato og rådgivning. Kontakt StrongMind Foredrag på:


 
70 27 50 97

eller


kontakt@strongmind.dk

Du kan også udfylde kontaktformularen her på siden. Vi glæder os til at hjælpe dig :)
Foredragsholdere:  
Dato/tidspunkt:  
Sted:  
Kontaktperson (dit navn): *
Firma/Organisation:  
Dit telefon nr.:  
Din e-mail: *
Besked:
 
Foredragsholdere der minder om Thomas Rathsack
Chris MacDonald
Helt nye foredrag fra Danmarks mest populære foredragsholder!
Læs mere
Eskild Ebbesen
3 x OL-guld. Energiske foredrag om vindermentalitet, motivation og samarbejde
Læs mere
Frederik Byskov
Grundlægger af Astralis og esportspioner
Læs mere
Nicolai Moltke-Leth
Jægersoldaten der kan gøre jer til et High Performace Team eller øge jeres arbejdsglæde og motivation.
Læs mere
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
StrongMind Foredrag - Vi kender foredrag | Tel: 70 27 50 97 | E-mail: kontakt@strongmind.dk